Det går godt i dansk økonomi. Der er økonomisk holdbarhed, og det ser fint ud med de offentlige finanser. Det var den klare besked fra de økonomiske vismænd tirsdag.

Men det betyder ikke, at man kan hvile på laurbærene, for der er stadig behov for at øge arbejdsudbuddet. Det præsenterede regeringen så en plan for, da den fremlagde sin seneste version af en 2025-plan.

Kritiske røster blev i første omgang verfet af med besked fra finansministeren på, at konspirationsteoretikere skulle vente på den nye sæson House of Cards.

Det er regeringens mål at øge arbejdsudbuddet med 60.000 inden 2025. Regeringen bruger forskellige redskaber, men sagde klart allerede før præsentationen af planen, at det vigtigste var målet - ikke midlerne. Det er nu også udtryk for en politisk nødvendighed, for planen indeholder tydeligvis elementer, som det bliver svært at samle 90 mandater bag. Men de redskaber som regeringen opererer med er bl.a. at nedsætte integrationsydelsen, sænke skatten og give folk økonomiske gulerødder for at spare op og for at blive på arbejdsmarkedet. Skatteudspillet må vi dog vente til efteråret på at se.

Reaktionerne efter præsentationen gik fra ’vælgerbedrag’ til mere traditionelle argumenter om ’skævt’, ’alle med’ og mangel på velfærd. Men først og fremmest, så bliver det afgørende politiske spørgsmål, om regeringen kan trække Dansk Folkeparti til forhandlingsbordet - og helst uden at få Mette Frederiksen med. I første omgang er Socialdemokratiet automatisk koblet fra, fordi finansministeren vil indkalde forligskredsen fra Jobreform 1: Det er regeringenspartierne og DF – ikke flere.

Det er i den sammenhæng næppe nogen tilfældighed, at statsministeren mandag meddelte, at regeringen vil beholde grænsekontrollen, så længe EUs ydre grænsekontrol virker. På samme måde skal man bemærke regeringens planer om at nedsætte den allerede lave integrationsydelse med to procentpoint. Hvad siger Socialdemokratiet til den? Og selv hvis de følger med regeringen og DF på den dagsorden; hvad siger så de røde støttepartiet til det? Det er ikke kvantefysik, men det er til gengæld DF-guf. Men er der nok?

For faktum er, at det gamle og kendte slagsmål om skattelettelser, som har drevet det politiske Danmark rundt i en trædemølle siden valget i 2015, vender tilbage.

Nu kommer skatteslagsmålet til efteråret. Og selvom finansministeren ikke troede på ’konspirationsteorier’ om, at hverken DF eller S ville være med til skattelettelser, så gjorde han sig dog den ulejlighed at forklare, at HVIS man troede på at overophedningen truer, så ville skattelettelser være et bedre modtræk end øgede offentlige udgifter, fordi begge redskaber øger efterspørgslen, men kun skattelettelser øger arbejdsudbudet.

Så bundlinjen er, at vi ligeså godt kan gøre, som finansministeren foreslår, læne os tilbage og vente på House of Cards. Ikke serien på Netflix, hvis nye sæson fik premiere tirsdag aften. Men derimod på endnu en magtmæssig stirrerkonkurrence om skat. Og ligesom sidst, er det ikke Samuelsens blå øjne, vi skal holde øje med, men derimod Thulesen Dahls.