Cepos mener ikke, at gevinsten står mål med udgiften for sommerchecken til personer på overførselsindkomst.
Personer på overførselsindkomst får 1000 skattefrie kroner i hånden senest til efteråret, og sommerchecken kommer til at øge beskæftigelsen med cirka 750 personer.
Men effekten kommer til at tage af.
Det vurderer Finansministeriet, fremgår det af et folketingssvar fra finansminister Nicolai Wammen (S).
Udregningen baseres på et øget privat forbrug, som samlet set vil styrke bruttonationalproduktet med 0,05 procent, lyder det i svaret. Her står også, at virkningen i de efterfølgende år skønnes gradvist udfaset.
Spørger man den borgerlig-liberale tænketank Cepos, er gevinsten ved sommerchecken alt for lille.
Cheføkonom Mads Lundby Hansen kan ikke se meningen med sommerchecken.
- For mig at se har checken en meget lille jobeffekt. Formålet var at stimulere beskæftigelsen, men effekten er kun på 750 personer.
- Mennesker på overførselsindkomst er ikke blevet stillet dårligere under krisen, mener han, for man har ikke reduceret ydelserne, siger han.
Det kommer samlet set til at koste lidt over 2,2 milliarder kroner at uddele pengene. Over 54.000 er blevet ledige under krisen.
Sommerchecken er en del af den såkaldte sommerpakke, som et flertal i Folketinget har vedtaget. Den skal blandt andet være med til at sparke gang i forbruget under coronakrisen i Danmark.
Et andet aspekt af sommerpakken er, at danskere med indefrosne feriepenge skal have udbetalt en del af dem.
Det gælder ikke for personer på overførselsindkomst, som ikke har feriepenge til gode. Men Mads Lundby Hansen mener ikke, at det giver anledning til frit at give 1000 kroner til den gruppe.
- Forhøjelsen af overførselsindkomsten er skatteydernes penge. Derimod er feriepengene de beskæftigedes egne penge. Der kan lynhurtigt dannes en forventning om, at overførselsindkomsten bliver sat op under krisen, og det kan koste på beskæftigelsen, siger han.
/ritzau/
