KLUMME: Mads Fugledes exit fra Venstre har skabt bølger i dansk politik. 

Regeringens indenrigspolitiske flertal er væk, og Venstre er kastet ud i endnu en diskussion om regeringsdeltagelse, CO2-afgift på landbruget og rundringning i baglandet. Dermed kommer partiet selv til at skygge for det, de har allermest brug for.

Hver gang der er ævl og kævl eller krise i et parti, tiltrækker partiet sig al opmærksomheden. Det er bare mere interessant at se på en ulykke end på en stilfærdig bogklub. Det betyder lige nu, at Venstre tiltrækker sig en kritisk opmærksomhed, som de har brug for lander på andre partier.

Helt konkret har Venstre brug for, at opmærksomheden flyttes over på de partier, som de mister opbakning til. 

Søs Marie Serup, politisk kommentator, B.T.
Søs Marie Serup, politisk kommentator, B.T. Bax Lindhardt

Det er primært de partier, der på den ene eller anden måde er vokset ud af Venstres egen have: Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Moderaterne. Da partiet lige nu sidder i regering med Moderaterne, er det primært LA og DD, de bør forsøge at overlade opmærksomheden til.

Ofte vil det være hensigtsmæssigt selv at udvælge den arena, hvor man gerne vil møde sine konkurrenter, men man må bare konstatere, at Venstre ikke lige nu evner at skabe arenaer for politiske armlægninger selv. De er dog blevet en anelse bedre til at slå lidt fra sig, der hvor armlægningerne opstår af sig selv i kølvandet på regeringens tidsplan. Men der skal meget mere til.

Danmarksdemokraterne har inviteret til CO2-rally i Svinninge og Randers i april, hvor der er pølser og fadøl og et klart nej til en CO2-afgift på landbruget. 

Det har ikke affødt et frontalt angreb fra Venstre på Danmarksdemokraterne for buldrende populisme, for at stikke landbruget blår i øjnene eller for at være et reaktionært parti, der er til skade for klimaet. Det kunne man godt, hvis man turde.

Og både Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne er imod værnepligt til kvinder. 

Ingen i Venstre er kommet i tanke om, at LA ved sidste valg kørte kampagner med budskabet: 'Du kan godt' – og lavet en tilføjelse: 'med mindre du er pige eller kvinde'. Man kunne også bare efterlyse LA i diskussionen om CO2-afgift på landbruget. De ligger pænt lavt i det oprørte hav.

Men Venstres problemer stikker langt dybere. 

Det blev illustreret meget godt, da det lykkedes for Mads Fuglede at fortælle, at han ikke havde skiftet holdninger – det var Venstre, der havde flyttet sig. Det er i hvert fald ikke i alle tilfælde rigtigt. For eksempel gik Fuglede for nylig ind for værnepligt til kvinder. Men fortællingen om, at Venstre har flyttet sig, har sat sig. Det er et problem for Venstre.

Når opfattelsen bredt er, at et parti har flyttet sig, kan man enten svare nej – og bevise det. Det er det, Venstre prøver på lige nu. Eller man kan forholde sig til, at første halvleg er tabt og forholde sig til det. Det vil så betyde, at man skal svare på spørgsmålet: Hvor står de så nu? Der er kortere afstand til vælgerne, hvis man starter der.

Og så er der den helt grundlæggende mangel på 'umpfh'. På noget, der kan mærkes i maven, i tæerne og i mundvigene. Det eneste man kan mærke lige nu er landbrug. Og ikke det innovative, højteknologiske og klimabevidste landbrug. Det sure landbrug. Det man engang kaldte 'Danmarks liberale parti' omtales nu i flæng som 'det gamle landbrugsparti'. Og det siger alt.

I sammenligningen med konkurrenterne står Venstre under en paraply, mens alle andre står udenfor i solskin. Under paraplyen regner det. Diskussionen om CO2-afgift på landbruget er paraplyen. Og løsningen ligger lige for: Få den lukket.

Problemet er, at de selv har opfundet en lang proces med den grønne trepart, som sikrer, at de kan traske rundt i regnvejr frem til sommer – måske endda længere end det.

Der var engang, hvor Venstres Ungdom 'ristede de røde' (pølser) 1. maj i Fælledparken. Man kan godt forstå, at Danmarksdemokraterne har fyret op for grillen. Det er Venstre, der ligger på den.

UGENS SAMLEBÅND

Statsministeren bliver ved med at brage ind i debatten om danskernes arbejdsmoral. I denne uge koblede hun det så sammen med krig. Russerne ved våbensamlebåndet arbejder 24 timer i døgnet, så danskerne kan ikke gå hjem kl. 16.

Statsministerens analyse er, at Rusland er oppe i gear, har omstillet sig til en krigsøkonomi og at deres ambitioner rækker til at indtage mere land. »Hvis Europa skal kunne stå den distance, skal vi være lige så meget oppe i gear, som russerne er«, og så faldt ordene »og så er jeg ikke sikker på, at alle skal gå hjem kl. 16 fra samlebåndet.«

»Så er jeg ikke sikker på, at alle skal gå hjem kl. 16 fra samlebåndet,« sagde statsminister Mette Frederiksen (S). 
»Så er jeg ikke sikker på, at alle skal gå hjem kl. 16 fra samlebåndet,« sagde statsminister Mette Frederiksen (S).  Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det fik straks både SF og LA på banen med kritik af statsministeren. Og det fik så igen statsministeren til at forklare, at hun mener, hvad hun siger, dog med en understregning af, at hun ikke siger, at vi skal arbejde mere, men at hun fornemmer en underliggende tendens mod at arbejde mindre – og »så kan jeg ikke se, hvordan regnestykket skal gå op.«

Man kan i hvert fald ikke beskylde statsministeren for at indtage det populistiske standpunkt her. Men man kunne måske godt efterlyse, at hun interesserede sig for, hvad der udløser danskernes ønske om at arbejde mindre.

UGENS TRUSSEL

Den nye trusselsvurdering fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) landede i denne uge med gule breaking bjælker. Egentligt lidt pudsigt, for vurderingen landede igen på en fire ud af fem i trusselsniveau.

Det nye består i, at PET lufter en bekymring for en potentiel trussel fra 'antimyndighedsekstremister'. PET skal i hvert fald have point for at have fundet et rimeligt neutralt udtryk for det, vi andre kalder konspirationsteoretikere.

PET betragter dog truslen fra netop den gruppe som begrænset – faktisk det næstlaveste niveau – men konspirationsteoretikere kan have 'potentiale for at inspirere til voldelige angreb på primært enkeltpersoner og til på længere sigt at erodere tilliden til myndigheder og afgørende forudsætninger for demokratiet', fortæller Michael Hamann fra PET’s Center for Terroranalyse.

Det er en meget god påmindelse om, at for hver gang, man bliver fanget af en historie om en forvaltningsfejl, er der en million forvaltningsopgaver, der er løst helt korrekt. Eller flere.

UGENS OVERSETE

I 2023 kom overskuddet på de offentlige finanser op på 87,1 milliarder kroner ifølge nye tal fra Danmarks statistik. Samtidig ser jobfesten ud til at fortsætte. 

Med andre ord har dansk økonomi det faktisk aldeles glimrende. Nuvel, kampen om arbejdskraften bliver benhård, men hvor man tidligere talte om, hvorvidt økonomien ville lande i en hård eller en blød landing, ser det nu ud til, at vi slet ikke er på vej til at lande.

Det går faktisk rigtigt godt. Det er da værd lige at skrive sig bag øret på vej på påskeferie.

Podcast

Vil du også tvinge kvinder til at føde?

Heftig debat om kvindelig værnepligt. Det er nødvendigt for at sikre soldater nok til at beskytte Danmark, mener Venstres politiske ordfører,Torsen Schack Pedersen. Men den logik køber Liberal Alliances Sólbjørg Jakobsen ikke. Man tvinger jo heller ikke kvinder til at få børn for at sikre nationens overlevelse, siger hun.