Regeringen indgik i denne uge en ny aftale med næsten alle Folketingets partier om en såkaldt styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne. Aftalen er interessant, fordi den afslører noget om, hvad politikerne faktisk mener og tænker om FE-sagen.
Der er flere grunde til, at politikerne anser aftalen for en styrkelse af tilsynet. Der åbnes bl.a. for, at man kan føre tilsyn med operative opgaver hos PET, og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne bliver ændret, så flere partier kan være med. Og så lægges der op til et tættere samspil mellem udvalget og efterretningstjenesterne.
I pressemeddelelsen fra Justitsministeriet om aftalen lægges der vægt på tillid. Rammer og vilkår skal skabe mulighed for, at ”regeringen, Folketinget og den almindelige offentlighed kan medvirke til at sikre tilliden til at tjenesternes aktiviteter foregår i respekt for de regler, der gælder for deres virke”.
Det kan lyde som sådan noget politikere altid vil sige, men i det ligger både at tjenesterne skal tegne indenfor stregerne, og at der skal styr på fortroligheden.
Det er et faktum, at der har været læk. Hvor det er kommet fra, ved kun meget få, men det skal i hvert fald stoppe nu. Det er det, der står. Så lang så godt. Og her fra bliver det rigtigt interessant.
Hele det nuværende tilsyn bliver i princippet opsagt, fordi man vil styrke kompetencen, som det hedder. Man vil have folk ind med forstand på forsvars-, sikkerheds- og efterretningsarbejde.
Læs: Det nuværende udvalg fattede simpelthen ikke nok om efterretningsarbejdets natur, og kom derfor i deres uvidenhed til at udsende den pressemeddelelse i 2020, der satte gang i hele den ballade, som vi nu kalder FE-sagen.
Det er stadig svært at finde ud af, hvem der dengang insisterede på, at pressemeddelelsen skulle ud.
Tilsynets formand, landsretsdommer Michael Kistrup, har tidligere fortalt, at tilsynet sendte den til Forsvarsministeriet, og at den daværende minister, Trine Bramsen, meddelte, at de ikke skulle vente med at sende den ud for hendes skyld.
Men hos den daværende regering er der mere en opfattelse af, at det var Kistrup, der tvang regeringens hånd, og både lukkede det store efterretningsspøgelse ud af boksen og tvang regeringen til at handle.
Det opsigtsvækkende var bl.a, at det fremgik af pressemeddelelsen, at FE havde »igangsat operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning, herunder ved indhentning og videregivelse af en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere«.
Det fik regeringen til meget spektakulært at hjemmesende FE-ledelsen, som senere blev pure frikendt af den kommission, der blev nedsat for at se på sagen.
Fremover vil tilsynet da heller ikke kunne udsende sådan en pressemeddelelse. Nu skal man nemlig først forbi justitsministeren og Folketingets kontroludvalg, før man kan meddele sig på den måde til offentligheden.
Pernille Boye Koch fra Institut for Menneskerettigheder mener derfor, at tilsynet bliver mindre uafhængigt end før, og hun frygter, at når der lægges vægt på kompetenceprofilerne indenfor efterretningstjenester, vil det føre til medlemmer, som fremover vil være nogen, der er tættere på det system, de skal kontrollere. Der er dog indlagt en karensperiode på fire år..
Det er svært at se den nye aftale som andet end endnu en understregning af, at politikerne har konkluderet, at det var tilsynet, der fik forkludret dét, der endte i FE-sagen.
Professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, Frederik Waage, konkluderer da også i et interview med Jyllands-Posten: »Det er helt klart en fyring af det gamle tilsyn og et ønske om, at der nu skal startes helt forfra.«
Man kan blot håbe, at de ansvarlige politikere også har lært, at en åbenmundet pressemeddelelse ikke behøver udløse en politisk overreaktion.
UGENS FORSLAG
Ekspertudvalgets tre bud på modeller for en ensartet CO2-afgift på landbruget blev præsenteret i denne uge. Og det var bemærkelsesværdigt, hvor afdæmpede de politiske reaktioner var flere steder fra.
Der er tydeligvis et ønske hos flere centrale aktører om, at den grønne trepart skal lykkes, og derfor skal man ikke ud at skyde for meget ned på forhånd eller trække positionerne for hårdt op.
Det gælder dog ikke alle. Det rumler både i Venstres bagland og i Socialdemokratiets på hver sin side af diskussionen.
Og ingen er dygtigere til at fiske i det oprørte hav end Inger Støjberg, som straks lod sig fotografere med favnen fuld af ost, mælk og kød og meddelte, at Danmarksdemokraterne ALDRIG kommer til at støtte en afgift, »der vil koste tusindvis af arbejdspladser i vores landdistrikter.«
Der er ingen tvivl om, at CO2-afgiften på landbruget udgør en skæbnestund for både Venstre og for SVM-regeringen. Der er til gengæld ingen tvivl om, at der kommer en CO2-afgift på landbrug, men hvornår og hvordan er aldeles uklart.
UGENS TRUSSEL
Da den stakkels økonomiprofessor, Michael Svarer, formand for ekspertudvalget, skulle holde oplæg for Bæredygtigt Landbrug i Horsens, blev han mødt med denne trussel fra en af de fremmødte landmænd:
»Havde det nu været i 1824, så havde vi i formiddag været ved at bygge en galge ude bagved og havde hængt budbringeren. Vær glad ved, at det hedder 2024.«
Tak for kaffe!
Det er værd at bemærke, at det ikke var til et arrangement hos landbrugets store organisation Landbrug & Fødevarer, men derimod hos den frække lillebror Bæredygtigt Landbrug, at bemærkningen faldt.
Det ændrer dog ikke på, at man stort set ikke kan finde en landmand, der ikke sætter spørgsmålstegn ved beregningerne og opgørelserne, der ligger til grund for ekspertudvalgets fremlæggelse i denne uge. De kan godt regne i udvalget, men jo kun på det, de er blevet bedt om.
Mange steder er man også stærkt inspirerede af, hvad landmænd gør andre steder i Europa, og ønsker en mere radikal og aktivistisk reaktion fra landbruget.
Men hos den store aktør, Landbrug & Fødevarer, kæmper man lige nu en brav kamp for at holde gemytterne i ro, og håber på, at man kan få ændret temmeligt meget ved forhandlingsbordet.
UGENS USPISELIGE
Seneste Megafon-måling er gruopvækkende læsning for regeringspartierne. Ikke mindst for Venstre, som får det ringeste resultat, Megafon nogensinde har målt med kun 7, 4 procents tilslutning til partiet.
Tidligere finansminister for Venstre, Thor Pedersen, savner hæderligheden fra Fogh-æraen, hvor man gjorde dét efter et valg, som man sagde før et valg, og han er tydeligvis ikke så begejstret for regeringssamarbejdet, som han kalder for noget rod, og så forklarer han farverigt til Politiken, at nogle mennesker kan lide fiskesuppe, andre foretrækker rødgrød:
»Hvis du blander det sammen, får du en fuldstændigt uspiselig ret.«
Og imens æder andre partier bare løs af de tidligere Venstre-vælgere. Liberal Alliance får f.eks. i samme måling imponerende 15, 6 procent tilslutning og overhaler SF som næststørste parti.
Om LA er fiskesuppe og SF er rødgrød, skal være usagt, men Venstre og regeringen har i hvert fald problemer med vælgernes smagsløg. Må weekendens menu for B.T.s læsere smage af forår!
Podcast