Finansministeren kørte i denne uge næste års finanslov stille og roligt i garagen med deltagelse af alle Folketingets partier - med undtagelse af Enhedslisten. Pressedækningen blev, som den plejer at være - indtil oppositionen gjorde noget nyt.

Mens mange har talt om regeringspartiernes evner til både at være i regering og i opposition på en gang, har oppositionen også fundet en ny måde at være opposition på. De kan både være med i aftaler og skælde ud over dem på én gang.

Efter aftalen var indgået gik en af deltagerne straks i et spændende udbrud. På platformen X (tidligere kendt som Twitter) skrev LA’s formand, Alex Vanopslagh: 

»Når finansloven kan samle alt fra Alternativet til Liberal Alliance, så er det, fordi finansloven er et spejlbillede af regeringen: Den er ligegyldig. Uambitiøs. Uden retning for Danmark.«

Doorstep med partierne efter finanslovsaftalen for 2024 blev præsenteret. 
Doorstep med partierne efter finanslovsaftalen for 2024 blev præsenteret.  Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Vis mere

Man forventer instinktivt, at de, der går med i en aftale, er glade for den, for ellers kunne de jo bare lade være med at være med. 

Og vi er så vant til, at partierne er blevet dygtige til at storsælge selv små sejre, som var de decideret samfundsforandrende. 

Men her var pludselig en helt anden reaktion, og det var i sig selv livgivende for den efterfølgende debat, som ellers traskede sløvt afsted ad vante stier.

Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, forklarede: 

»Det er en aftale, der kan samle bredt, fordi den rummer laveste fællesnævner, som alle kan blive enige om.« 

Ligesom han beskrev aftalen som kedelig havregrød, som oppositionspartierne så kunne lægge tre rosiner på.

Med andre ord lagde Liberal Alliance en ret opsigtsvækkende strategi for deres kommunikation, som vanetænkere nemt kan forfalde til at være kritiske overfor, men som var virkeligt klog. De udråbte ikke bare finansloven, men hele regeringen som ligegyldig.

De øvrige partier fulgte i første omgang den vante drejebog for politisk kommunikation, da de stod foran glasdøren ved finansministerens kontor og Struensee-værelset, hvor de havde forhandlet aftalen på plads:

  • Danmarksdemokraterne var glade for de penge, de havde skaffet til landdistrikterne. 
  • SF var glade for, at de fik fjernet besparelser på landgymnasier og undervisningsmidler til folkeskolen. 
  • Dansk Folkeparti var glade for en fordobling af midlerne til ældreplejen. 
  • Nye Borgerlige var glade for penge til Museum Sønderjylland og Endometriose Fælleskabet. 
  • Alternativet var glade for en pulje til cirkulær økonomi. 
  • Konservative var glade for et forhøjet servicefradrag. 
  • De Radikale var glade for en akutpakke til at forbedre havmiljøet. 
  • Og selv Liberal Alliance var tilfredse med, at man undgik at sænke bundfradraget for elbiler, selvom de hellere ville have fjernet registreringsafgiften helt.

Men efterfølgende stemte flere partier i LA’s kritik af regeringen, herunder de Konservative og selv supersælgeren Pia Olsen Dyhr (SF) sagde: 

»Regeringen blev født på en fortælling om, at den ville gøre det nødvendige og tage de store beslutninger. Men den fortælling er jo fortid for længst.«

I modsætning til den krasbørstige kritik fra LA roste Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, finansminister Wammen for det gode håndværk, ligesom analyserne i flere aviser fokuserede på Wammen som den store samler.

Men hvad er så det efterladte indtryk hos befolkningen? For de fleste står det nok trods alt mest klart, at der er indgået en bred aftale om næste års finanslov, og at den er lidt kedelig. 

Men der er plantet en interessant eftertanke flere steder. Eftertanker har det med at vokse, ligesom det lille snitsår, der kan gå koldbrand i.

Det afgørende her er, at kritikken rammer plet. Den regering, der skulle kunne og ville mere end nogen anden regering i årtier, ligner i stedet middelmådighedens triumf.

Ugen værktøj

Finansudvalget skal fremover kunne indkalde ministre til at give status på implementeringen af politiske aftaler. Arkivfoto. 
Finansudvalget skal fremover kunne indkalde ministre til at give status på implementeringen af politiske aftaler. Arkivfoto.  Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Folketingets finansudvalg har givet sig selv et nyt parlamentarisk værktøj. De er bekymrede for, at det politiske fokus flytter sig for hurtigt fra aftale til aftale, men glemmer at følge op på, om aftaler rent faktisk virker efter hensigten. 

Det er i forvejen Finansudvalget, der behandler sagerne, når Rigsrevisionen eller statsrevisorerne udtaler kritik af den politiske implementering. 

Finansudvalget vil fremover kunne indkalde en minister til et statusmøde, hvor ministeren får 45 minutter til at redegøre for, hvordan det går med implementeringen.

Det er Folketingets opgave at føre kontrol med regeringens arbejde, så det skal de da endelig gøre hele vejen fra politisk aftale til praktisk hverdag. 

Man ved, det er en god ide, når man tænker: Hvorfor har de ikke gjort det indtil nu?

Ugens udfasning

Regeringen og Nationalbanken vil nu udfase tusindkronesedlen. 
Regeringen og Nationalbanken vil nu udfase tusindkronesedlen.  Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Vis mere

Regeringen og Nationalbanken vil udfase tusindkronesedlen. Efter 31. maj 2025 bliver den ugyldig. Ligesom man ifølge Børsens kilder også arbejder på at sænke loftet for, hvor meget man må betale kontant. Loftet var tidligere på 50.000 kroner, men blev i 2021 sænket til 20.000 kroner.

Hvor de store sedler i Danmark lugter af sorte penge og kriminalitet, opfordrer regeringen i Sverige borgerne til at have kontanter liggende, ligesom de anbefaler, at man har dåsemad og anden mad med lang holdbarhed, vand på flaske, batterier og alternative varmekilder. 

Det er alt sammen for, at befolkningen er forberedt på krise eller krig. Herunder altså også nedbrud af elektronisk betaling.

I Danmark er det vigtigere, at ingen kan snyde i skat. Så må vi på en eventuel krisedag opfinde vekselkursen på dåsemad og vanddunke.

Ugens gode start

Hele verden er i øjeblikket samlet til klimatopmødet i Dubai – COP28. 
Hele verden er i øjeblikket samlet til klimatopmødet i Dubai – COP28.  Foto: Jewel Samad/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

På klimatopmødet i Dubai – COP28 – landede der allerede på førstedagen en aftale om en fond, der skal betale for oprydning efter klimakatastrofer. De fattige lande får endda flertal i bestyrelsen.

COP28 har ellers fra start været kontroversielt, blandt andet fordi det afholdes i en oliestat og med en formand, der også er direktør for landet nationale olieselskab. 

Måske er den hurtige aftale en påmindelse om, at fredsaftaler bliver indgået med ens fjender og ikke ens venner. Klimaaftaler uden oliestater og overforbrugende i-lande giver heller ikke mening.

Aftalen gør ikke i sig selv noget for at begrænse fremtidige klimaskader. Den handler kun om at rydde op efter de skader, der allerede sker nu. 

Det er ikke desto mindre en stor succes med en aftale på første dag, men der skal meget mere til.