Mens gravemaskiner kæmper med jordskredet i Randers og forsøger at undgå en miljøkatastrofe, har fremtrædende politikere stået i kø for at fordømme virksomheden og især en mand, som er delejer af virksomheden. Det er et udtryk for et skred i ordentligheden i forvaltningen af magt.

Ja, han står sig godt for tæsk, ham rigmanden. Almindelig ordentlighed tilskriver naturligvis, at den, der har evnen (her betalingsevnen), har pligten. 

Der er også logik bag den tænkning, at forureneren skal betale for oprydningen. Men de logiske ræsonnementer bør ikke stoppe der.

Følger man kun statsministeren og andre af de fremmeste socialdemokrater, så lyder det som om, at man godt kan stoppe diskussionen der. Men det kan man ikke. 

Der bliver arbejdet på højtryk med at fjerne jord fra Gammel Århusvej syd for Randers, hvor et jordskred fra Nordic Waste truer landsbyen Ølst. 
Der bliver arbejdet på højtryk med at fjerne jord fra Gammel Århusvej syd for Randers, hvor et jordskred fra Nordic Waste truer landsbyen Ølst.  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vis mere

Og mod slutningen af ugen gik det da også op for regeringen, hvor erhvervsminister Morten Bødskov kaldte erhvervsordførerne til et møde. Dansk erhvervsliv må krydse fingre for, at de ikke er blændet af populistisk blodtørst.

Det er et flere hundrede år gammelt princip, at det er den juridiske enhed, som virksomheden udgør, der hæfter for virksomhedens gøren og laden. 

Og der er endda mulighed for at stille ledelse og ejerkreds yderligere til ansvar, hvis de har gjort sig skyldige i forskellige ting, som slet ikke er afdækket endnu.

Det er helt fair, hvis en politiker siger, at det skal afdækkes. Det er også helt fair, hvis en politiker vil have undersøgt, om man kan gøre mere for at holde en ejerkreds ansvarlig. 

Man skal dog passe på, at man ikke gør det meget risikabelt at investere i danske virksomheder eller endnu mere besværligt at drive virksomhed i vores gennemregulerede land.

Jordskredet er stadig ikke stoppet, og sagen er langt fra afdækket, så det sidste, der er brug for, er hovsa-løsninger, hvor man får skabt ekstra bureaukrati eller forringet rammebetingelserne for hele erhvervslivet, fordi man har travlt med at banke sig på brystet og udvise alfa-forargelse.

Det stak for eksempel helt af for Socialdemokratiets finansordfører (og tidligere minister), Benny Engelbrecht, som på X (tidligere kendt som Twitter) gav udtryk for, at revisionsfirmaet PwC, som i 2022 åbenbart har givet rigmanden en hæderspris, burde trække prisen tilbage.

Man skal naturligvis have afdækket hele ansvarskæden bag jordskredet og gå grundigt igennem, om der kan og bør strammes op i forskellige led og instanser. Men en ligegyldig prisuddeling fra et andet firma, ligger pænt langt nede af listen. Faktisk skal den slet ikke på listen.

Det er ikke hverken kommunen, miljømyndigheder, virksomheden, dens rådgivere, forsikringsselskaber eller andre relevante aktører, Engelbrecht kaster sig over. Nej, hans aktion viser, at han går uhæmmet efter alle, der kan ligne rigmandens venner. Det minder mest om mobning.

Og lad det være sagt, jeg har ikke ondt af eller forsvarer rigmanden!

Jeg kan også nemt overse Engelbrechts angreb. Dér hvor der virkeligt er grund til bekymring er, når regeringens top går til angreb på et enkelt menneske. Og det er sådan set ligegyldigt, om det handler om forfatteren til en bog om at få ro på tilværelsen, eller om det er en rig erhvervsmand.

Det er grundlæggende uhæderligt, når ministre – med al den magt og tyngde, der ligger i at være en del af regeringen – angriber et enkelt menneske, selvom vedkommende er velhavende. Et enkelt menneske vil nemlig altid være uendeligt underlegent i magtforholdet overfor en regering.

Var der blot faldet én kommentar fra en minister, som kommer til at udtrykke sin umiddelbare forundring eller endda foragt, så kunne det godt gå. Men ikke når den ene minister efter den anden opsøger muligheden for at tæske løs på én borger. Overlad det til pøblen.

UGENS BREV

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) 
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M)  Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti hjalp før jul regeringen med at afskaffe det sjette SU-år. 

Aftalen medfører et øget arbejdsudbud, som giver 1,2 milliarder kroner, der kan flyttes over til regeringens 2030-plan, og det fremgik ikke klart af forhandlingerne, mener ordførerne bag aftalen. Derfor har de nu sendt et brev til uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).

Det fremgik af regeringen udspil og af forhandlingerne, at der ville være en direkte besparelse på 380 millioner kroner, som aftalepartierne efterfølgende skulle bruge i fællesskab på børn, unge og uddannelse. Men arbejdsudbudseffekten har man altså puttet med. 

Man kan så også undre sig over, at partiernes ordførere ikke har spurgt ind til det, da det er et velkendt greb fra diverse regeringer at mase unge hurtigere igennem uddannelserne for at opnå…tadaa…et øget arbejdsudbud.

Men det ændrer ikke ved, at det er et problem for ministeren. Partierne vil fremover tælle deres fingre efter at have givet hånd til hende.

UGENS STRESS OG JAG

Flere partier i Folketinget er særdeles kritiske overfor tempoet i lovgivningsarbejdet. 
Flere partier i Folketinget er særdeles kritiske overfor tempoet i lovgivningsarbejdet.  Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

Flere partier i Folketinget er særdeles kritiske overfor tempoet i lovgivningsarbejdet. 

Danmarksdemokraterne, SF, Alternativet og Liberal Alliance har kritiseret regeringen for fire konkrete ting i denne uge:

  1. Regeringen bruger i gennemsnit omkring 50 dage på at behandle et lovforslag. Det er meget hurtigere end tidligere.
  2. Brug af 'bunkelovforslag', hvor ting, der ikke nødvendigvis har noget med hinanden at gøre,  behandles samlet.
  3. En tredjedel af lovforslag og bekendtgørelser behandles hurtigere end høringsfristen egentligt tilskriver.
  4. Ministeriernes svar på udvalgsspørgsmål er ofte forsinkede.

Det lyder unægtelig som en opskrift på makværk. Folketingets formand, Søren Gade, oplyser til Berlingske, at et udvalg allerede arbejder med at se på arbejdsgangene. 

Man må bare konstatere, at det ikke går så godt med regeringens planer om at få tempoet ned i dansk politik.

UGENS PRIVATE

Franciska Rosenkilde, der er politisk leder i Alternativet, er ramt af sygdom, bekræfter partiets presseafdeling. Arkivfoto. 
Franciska Rosenkilde, der er politisk leder i Alternativet, er ramt af sygdom, bekræfter partiets presseafdeling. Arkivfoto.  Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske
Vis mere

Alternativets leder, Franciska Rosenkilde, er syg og har tilsyneladende været det i over en måned uden officielt at sygemelde sig eller få en suppleant ind, fortæller Frihedsbrevet. 

I den seneste opdatering på Facebook fra 13. januar skriver partilederen om besøg på Arken og Louisiana: 

»Hvor går du hen, når verden brænder, og livet kradser? Jeg går mod kunsten, lader mig berige, inspirere og bevæge, mærker kunstens bevidstgørende kommunikation, mærker mig selv.«

Det er legitimt, at medier holder øje med politikeres arbejdsindsats. Men er det ikke også legitimt, hvis en politiker ikke har sygemeldt sig officielt, fordi man måske betragter sin sygdom som privat?

God bedring til Rosenkilde!