Et nyt år truer og dermed vil en overvældende mængde danskere indfinde sig foran tv-skærmen for at se nytårstaler – dronningens og statsministerens. Kravet til begge taler er, at man skal fange noget så flyvsk som tidsånden.
Lad det være sagt fra start, der er langt flere halvdårlige og halvgode nytårstaler, end der er taler, som rammer rent. Forklaringen er ret enkelt: Nytårstaler bliver ofte læsset til i emner, som man også lige skal nå omkring for ikke at få skæld ud.
Og det brok, der følger efter en tale, er ofte lidt fladpandet. Hvis en statsminister for eksempel ikke siger noget om klima, så bliver det fortolket som om, der overhovedet ikke vil være nogen klimaindsats i det kommende år.
Hvor håbet til dronningens nytårstale er menneskeligt, er kravet til statsministerens mere konkret. Det hænger naturligt sammen med, at dronningen ingen magt har over vores hverdag, men det har statsministeren, og derfor forlanger vi klare og praktiske svar. Dronningen må kort sagt gerne være poet, mens statsministeren helst skal være praktiker.
De bedste taler fra statsministre er ofte dem, hvor en politiker træder frem, selvom det kan ligne sådan en vedtaget sandhed, at det må en statsminister ikke være i en nytårstale, som er til alle – ikke kun dem, der har stemt på vedkommende. Det virker, når statsministeren – i modsætning til forventningerne – bliver menneskelig. Når statsministeren tør være rigtig politisk. Eller når statsministeren blæser på, at hele Folketinget sidder og holder øje med, hvilket emne der er blevet glemt.
Og så er der hele iscenesættelsen. Hvor bliver talen holdt? Er den live eller optaget på forhånd? Hvad er der i billedet? I Mette Frederiksens tid er det blevet en sjov sport at spotte, hvilke bøger der står i baggrunden af billedet. Man kan passende gøre det til en rask lille gætteleg under nytårsmiddagen.
Det svære ved overgangen til 2024 bliver at ramme tidsånden. Især for en statsminister, der er mest kendt for kriser og generelt spiller bedre i mol end dur, for det vil hun naturligvis gerne rette op på med noget optimisme. Men lige netop i år er det nok en ingrediens, man skal passe på med at overdosere. Gør man det, kan man virke verdensfjern eller lalleglad.
Man kan heller ikke gå helt i dunkel stemning, for folk er trætte. Efter en række år med corona, efterfulgt af et år med krig, er vi nået dertil, hvor folk i perioder må stå af nyhedsstrømmen for ikke at synke ned i en sump af fortvivlelse. Og på årets første dag skulle der gerne være bare et lille lys i mørket.
Der er ikke meget hjælp af hente i tidens kulturelle bølger, hvor 1990erne pludseligt står som en inspiration. Nogle huske måske Nyrups 'gang i 90erne' og Sovjetunionens sammenbrud. Men der var også Golf-krigen og frygten for årtusindskiftet, hvor man frygtede, at hele den elektroniske verden ville bryde sammen. Der var både glad brit-pop og dyster grunge musik. Der var tyk ironi og skovmandsskjorter.
Kigger vi helt tilbage til sidst verden var i 20erne, må man også bare slukøret konstatere, at der er ikke så meget brøl i de her 20ere. Det skulle da lige være et primalskrig af afmagt.
Men statsministeren har før vist evnen til at få danskerne til at hive sig selv op ved støvlestropperne. Hun er ikke Vanopslagh-optimisten, der siger 'du kan godt', men nærmere den lidt strikse mor, der siger 'det man kan selv, skal man selv'. Da vi skulle være 'sammen hver for sig' (tilsat fællessang), gjorde vi netop det.
Men dengang var verden også simpel. Prioriteringen var klar. Nu er den igen kompliceret, og der er kamp om prioriteringerne. Det er derfor, det faktisk er helt o.k., når Folketinget efter talen vil kritisere den for, hvilke ting der ikke kom med. Det viser noget om prioriteringer.
Ugens debat
Aktiv dødshjælp kom til at fylde i årets sidste uge. En 81-årige mand er varetægtsfængslet for drab på sin 80-årige hustru, fordi han har givet hende en overdosis medicin. Familien betragter det som en 'kærlighedsgerning'.
Aktiv dødshjælp har været debatteret det meste af 2023, hvor et borgerforslag i maj opnåede de krævede 50.000 underskrifter, der udløste en folketingsbehandling af spørgsmålet. Statsministeren tog spørgsmålet op på årets Folkemøde. Etisk Råd har set på spørgsmålet på ny, og et flertal af rådet anbefaler ikke en lovliggørelse af aktiv dødshjælp. Ifølge en meningsmåling fra oktober (foretaget af Epinion) går over 70 procent af danskerne dog ind for aktiv dødshjælp.
Det er slet ikke unaturligt, at vi debatterer etiske spørgsmål i en tid med store kulturelle forandringer. Vi har for eksempel også en debat om abortgrænsen. Og der vil komme flere af de tunge etiske spørgsmål i 2024.
Ugens rapport
Institut for Menneskerettigheder har offentliggjort en rapporten om antallet af fejl på handicapområdet. De har fundet over 25.000 fejl (over en årrække) – alene på voksenområdet. Det er naturligvis graverende. Men er også blot det seneste eksempel på rapporter, notater og afsløringer af fejl i den offentlige forvaltning. 2023 har i høj grad været præget af en lind strøm af graverende fejl. Tænk blot på kræftområdet i Region Midtjylland. Eller på det nye system for ejendomsvurderinger.
Det er efterhånden lidt for let at nå frem til en konklusion om, at systemet – hvis ikke verden – er gået i stykker. Men man skal ikke forfalde til for meget tungsind. Man skal i stedet efterlyse mere enkle regler, der hvor de kan laves. De er nemlig også meget nemmere at administrere.
Det ændrer dog ikke ved, at visse ting ikke kan gøres helt enkle. Det gælder desværre de områder, hvor mennesker er sårbare, for eksempel hvis man lever med et handicap eller er syg.
Ugens symbolske
De tabte containere, der skyller i land ved den jyske Vestkyst, er næsten blevet symbolske på 2023: Det var en fejl. Den skyldtes ekstremt vejr. Nogle vil tilføje overforbrug. Det tog lidt tid at få organiseret noget oprydning, og i mellemtiden blev Mærsk kritiseret for deres krisekommunikation. Da gummisko og køleskabe skyllede i land, gav nogle sig til at stjæle, mens andre gav sig til at rydde op.
Det er det spørgsmål verden og det enkelte menneske står med her i slutningen af 2023: Er det hele alligevel gået så meget ad helvede til, at det er hver mand for sig selv, eller skal man trække i arbejdstøjet og tage ansvar for at løse problemerne?
Det hjælper at rydde op! Nogle gange skal man få orden i skuffen med sokker, før man kan overskue livets større udfordringer.
Godt nytår!