I tredje forsøg lykkedes det endelig regeringen at lande en pensionsaftale med Dansk Folkeparti. Aftalen giver regeringen håb for efteråret.
Med aftalen forsøger regeringen at tage fat om udfordringen med, at det for nogle ikke rigtigt kan betale sig at spare op til egen pension. Men aftalen peger også frem mod efterårets forhandlinger om finanslov og en skatteaftale – håber regeringen.
Aftalen er indgået uden om Socialdemokratiet, som DF ellers har kørt parløb med i pensionsspørgsmålet, siden statsministeren første gang luftede sin oprindelige plan på pensionsområdet, nemlig at alle danskere skulle blive et halvt år længere på arbejdsmarkedet. Det er nu pakket væk. Helt væk. Og det skyldes i høj grad S-DF-alliancen.
Men tirsdag kom S end ikke til forhandlingsbordet, for regeringen havde besluttet, at aftalen skulle ses i forlængelse af jobreform 1, som altid har skullet have en opfølger – jobreform 2 – som skulle handle om skat. Men skattespørgsmålet fremtvang som bekendt i regeringsudvidelse. Og vupti, så kom der altså et pensions-led ind i den oprindelige jobreform-serie og i samme forligskreds. Omend indholdet har ændret sig markant fra tvang til frivillighed i forhold til senere tilbagetrækning.
Om regeringen nogensinde bliver enige med DF om den sidste del af jobreformen – skat – er fortsat uklart. DF afviser nemlig fortsat at hæve grænsen for, hvornår man skal betale topskat. Alligevel er netop det spørgsmål for tiden til intern debat i regeringen. Men lidt skattelettelser kom der faktisk allerede i pensionsaftalen, hvor folk med efterlønsopsparing kan få den udbetalt skattefrit mod ikke at gå på efterløn.
Ligesom det fremover bliver muligt at betale op til 50.000 kroner årligt efter skat ind på en pensionsopsparing, som ikke bliver modregnet i offentlige pensionsydelser. Og endelig afsættes der 2,4 milliarder til at lette skatten på pensionsindbetalinger, så det bedre kan betale sig at spare op til sin pension gennem hele arbejdslivet.
DF har fået en markant stramning ind i aftalen, som betyder, at det bliver sværere at opnå fuld ret til folkepension, førtidspension og ældrechecken. Fremover skal man have boet ni tiendedele af sit liv (fra man bliver 15 år) i Danmark, Grønland eller Færøerne for at have ret til de fulde ydelser. Det er naturligvis designet til at ramme indvandrere, men de mange danskere, som arbejder i udlandet i en årrække, risikerer også at blive ramt, men mon ikke man går ud fra, at de selv har sparet op til pension.
Ikke desto mindre er det endnu en forhindring, danske medarbejdere og chefer skal være opmærksomme på, før de lader sig udstationere. Det vil næppe glæde erhvervslivet.
Aftalen indeholder en række fine elementer, men man må sige, at der bestemt også vokser nogle gigantiske tidsler på pensionsmarken. Ve den dansker, der formaster sig til at arbejde seks år for f.eks. Google i Californien. Den landsbymentalitet er plantet af DF. Og er det overhovedet tilladeligt inden for EU-reglerne?
Aftalen udgør et tiltrængt pusterum for regeringen. Det KAN lade sig gøre at regere – sammen med DF. Men prisen har også været tårnhøj.
