»Jeg vil ikke stemme på…,« starter komiker Søren Østergaard og klør sig i håret. Han hiver fingrene frem:

»Ny Borgerlige, Alternativet. Og Klaus Riskær. Det er fint nok, at han stiller op, men min stemme får han ikke.«

Mens Søren Østergaard snildt kan remse op, hvem der IKKE får hans stemme, kniber det med at kunne svare på, hvor krydset så skal sættes. Som rigtig mange andre danskere er han i vildrede.

»Jeg ville gerne sige det, hvis jeg vidste det. Jeg er nok en typisk kunstner, der er til venstre side. Men i år er jeg meget i tvivl.«

Politik har altid interesseret ham. Som ung var Søren Østergaard medlem af Venstres Ungdom i Søllerød, men blev smidt ud.

Ifølge ham selv fordi han sagde nogle dumme ting på et landsmøde.

»Så blev jeg kommunist i de glade 70'ere, men blev voksen og begyndte at tjene penge og tænke mere på mig selv. I mange år har jeg stemt på De Radikale.« fortæller han.

»Måske vender jeg tilbage til dem, men ligesom Socialdemokratiet har de også skuffet mig. Der mangler markante personligheder og profiler,« mener Søren Østergaard.

»Nu siger jeg noget overraskende, men jeg savner faktisk typer som Uffe Ellemann, Poul Schlüter, Mogens Lykketoft og Niels Helveg Petersen.«

»Engang var det sådan, at hvis man mødte en minister, så var det noget særligt. Nu står der nogle konfirmander foran én. Det har mistet sin betydning. Det er ikke vidende og kloge mennesker,« lyder dommen fra Søren Østergaard.

»Efter min mening er Poul Nyrup vores sidste gode fantastiske statsminister. Lars Løkke er jo en flink nok fyr, men han er ikke en statsmand.«

»Der mangler nogle dygtige mennesker i politik, som man har respekt for. Mennesker, som man føler ved, hvad de taler om. Nu kan de bare sådan nogle remser udenad. De ligner hinanden mere og mere,« siger Søren Østergaard om det mudrede politiske landskab.

Selv om han interesserer sig for politik, føler han alligevel ikke, at han er vidende og dygtig nok til at bruge sin 'magt' som kunstner til aktivt at støtte en kandidat eller et parti, ligesom mange store stjerner gør det i eksempelvis USA.

»Jeg tror også, at vores land er alt for lille. Folk ville blive for forvirrede, hvis vi også skulle blande os i politik,« mener Søren Østergaard.

Men det ville selvfølgelig også kræve, at han vidste, hvem han skulle sætte sit kryds ud for.

»Én ting er sikker. Jeg stemmer. Dét er det vigtigste.«