Dansk Socialrådgiverforening vil have klarere regler for, hvornår man er social bedrager
En lang række af landets kommuner har indledt en storstilet jagt på sociale bedragere, som anslås at koste samfundet i omegn af 5-12 milliarder kroner årligt. Blandt andet opfordrer man borgerne til anonymt at melde hinanden, og kommunerne er heller ikke blege for at snage i borgernes privatliv på sociale medier.
Men nu møder kommunerne kritik for til tider, at gå alt for langt i deres forsøg på at komme socialt bedrageri til livs samt ikke at have styr på reglerne.
Kommunerne tolker reglerne for, hvornår man er enlig forsørger, og hvornår man er i en ægteskabslignede meget forskelligt.
Er man på offentlig forsørgelse, ligger der en stor fordel i at være enlig forsørger, fordi man får mere i tilskud. Og derfor er kommunerne også meget interesseret i at fange de danskere, der udgiver sig for at være enlige med tanke på at få snablen dybere ned i de offentlige kasser end, den er berettiget til.
Men i flere tilfælde er kommunerne selv fanget i at gå for langt i deres fortolkning af socialreglerne, lige som fortolkningen ofte svinger fra kommune til kommune.
Dansk Socialrådgiverforening mener, at politikerne nu bør gribe ind, så der kommer klarere reglerne i forhold til socialt bedrageri.- Først vil jeg understrege, at vi i Dansk Socialrådgiverforening er i mod socialt bedrageri. Når det er sagt, så mener vi, at det er problematisk, at der ikke er mere klare regler for, hvornår man er enlig forsørger, og hvornår man er i ægteskabslignende forhold, siger Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening og fortsætter:
- Det giver en enorm utryghed for borgerne, at kommunerne fortolker reglerne så forskelligt, og de dermed ikke ved, om de er sociale bedragere eller ej.
Ankestyrelsen har allerede i flere tilfælde underkendt kommuners beslutninger om at standse offentlige forsørgelse på grund af socialt bedrageri.
- Hvis ikke kommunerne ud fra de afgørelser, Ankestyrelsen er kommet med, kan lave nogle retningslinjer, der betyder, at folk ikke fejlagtigt bliver anset som sociale bedragere, så må man politisk gå ind og sikre det, siger Majbrit Berlau.
