Socialdemokratiet er åben for at diskutere genindførelsen af store bededag, efter at partiet i årevis har afvist det.

Det siger finansminister Nicolai Wammen (S) på et kort pressemøde onsdag i forbindelse med en ny overenskomst.

- Kommer vi i en position, hvor vi har ansvaret for at danne en regering, er vi også åben for at diskutere det, siger Wammen.

Socialdemokratiet har flere gange afvist at genindføre store bededag efter afskaffelsen i 2023.

Onsdag stillede SF det som et krav, hvis partiet lægger mandater til en ny regering. Det er dog ikke et ultimativt krav, og partiet er villig til at forhandle.

Det er Socialdemokratiet også, uddyber Wammen kort onsdag.

- Jeg har hørt, at SF ikke har sagt, at det er et ultimativt krav, men at det er noget, man gerne vil diskutere, siger han.

Dermed kan kravet blive en del af folketingsvalget, som skal afholdes inden udgangen af oktober 2026.

Ved kommunalvalget i november 2025 gik SF markant frem, mens Socialdemokratiet led stort nederlag, og partiet har siden justeret kursen.

Det er sket med en fødevarecheck til mange vælgere og en politisk aftale om at sænke momsen efter prisstigningerne i samfundet den seneste håndfuld år.

I 2024 lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) fra talerstolen i Folketingssalen, at hvis enkelte partier vil have store bededag tilbage, må de selv finde pengene.

Det gentager Wammen onsdag.

- Jeg står ikke på forhånd og afviser SF's forslag, men man er nødt til at se det i en sammenhæng. De penge, man i givet fald skal bruge på at genindføre store bededag, er penge, man ikke kan bruge andre steder i samfundet, siger Wammen.

Regeringen med Socialdemokratiet i spidsen afskaffede dagen som helligdag og fridag, da den tiltrådte i 2022, for at finansiere øgede udgifter til forsvaret og til støtte til Ukraine udløst af Ruslands krig.

Afskaffelsen af store bededag har medført flere penge til statskassen, hvilket Pia Olsen Dyhr "selvfølgelig" er klar til at finde et andet sted uden at uddybe hvor.

Hendes argument er desuden, at statskassen ikke mangler penge, hvilket har været sandt i en håndfuld år, da der er fundet mange milliarder kroner i det økonomiske råderum, som er statens forventede overskud de kommende år.

Regeringspartneren Venstre efterlyser også finansiering.

- I Venstre er vi bestemt ikke ultimative. Men hele spillepladen er nødt til at være kendt, siger økonomiminister Stephanie Lose og efterlyser finansiering.

- Det er, som om alvoren slet ikke er gået op for SF. Danmark har brug for finansiering til forsvar og sikkerhed samt mere arbejdskraft i både vores velfærd og i virksomhederne.

Samme melding kommer fra Venstre-formand Troels Lund Poulsen onsdag eftermiddag i Bruxelles, hvor han er til møde med EU-landenes forsvarsministre.

Troels Lund Poulsen er varsom over for "forslag, der ikke er finansieret".

- Det må vi så se på, hvordan SF vil finansiere det, og så glæder jeg mig til at se, hvad det får af betydning, siger han.

Det sidste regeringsparti, Moderaterne, savner også at se en finansiering fra SF.

Folketingsmedlem Rasmus Lund-Nielsen, som udtaler sig på vegne af partiet, siger til Ritzau, at Moderaterne ikke ultimativt afvise forslaget, men savner at se en finansiering og har andre politiske prioriteringer.

De Radikale var med til at afskaffe store bededag, men er også vendt rundt, siger partileder Martin Lidegaard i en skriftlig kommentar.

- De Radikale kigger også åbent på at forhandle genindførelse af store bededag.

- Men det vil kræve et fælles fokus på andre reformer, der kan skabe det arbejdsudbud og økonomiske råderum, der gør det muligt at investere i vores børn, de unges uddannelser og en fuld grøn omstilling af Danmark på fem år, siger han.

Alternativet, Enhedslisten og de fire blå partier Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, De Konservative og Dansk Folkeparti vil have helligdagen tilbage, hvis de kan skaffe flertal for det.

De er dog uenige om finansieringen.

/ritzau/