Socialdemokraterne svarer nu igen på Venstres mange beskyldninger om løftebrud. Partiet har udarbejdet 11 konkrete punkter, hvor Venstre har ændret politik.

Konkrete forslag, som Venstre selv har vedtaget eller fremlagt i Folketinget, og som partiet i dag ikke vil kendes ved og forsøger at tørre af på den røde regering.

Socialdemokraterne beskylder nu Venstre for at opføre sig direkte barnligt, hvor de forsøger at vælge det modsatte synspunkt bare for at være imod regeringen. Selv når Socialdemokraterne fremlægger den tidligere borgerlige regerings egne forslag, er Venstre pludselig imod.

Vender på en tallerken

- Ja, jeg mener, de er barnlige. Du kan også kalde dem ukonstruktive. Selv når vi forsøger at komme dem i møde ved at fremlægge forslag, der minder om deres egne, så mener de pludselig det modsatte. Vælgerne må jo stå forvirrede tilbage, siger Mogens Jensen, politisk ordfører for Socialdemokraterne.

Den nye regering har således allerede indgået flere forlig med både Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance. Men Venstre har ikke ønsket at være med.

Brok, brok, brok
- Og det står vi undrende overfor. Vælgerne kan jo ikke stole på, at det Venstre, som de stemte på, har de samme holdninger, som de havde før valget. Samtidig har de jo ikke fremsat et eneste forslag selv - de har bare brokket sig, siger Mogens Jensen.

Hans politiske modstander i Venstre, Ellen Trane Nørby, vil ikke umiddelbart købe Socialdemokraternes argumenter. Hun mener, at Venstre kun har ændret holdninger på et par af punkterne - herunder vedrørende grundskyld i kommunerne, og at oliefyr ikke skal afskaffes straks.

- Jeg synes generelt, det er meget søgt. Selvfølgelig kan man, og skal man, også ændre holdninger undervejs. Og når vi gør det, så skal vi nok sige det klart og tydeligt. Verden ændrer sig, og der kan komme nogle konsekvenser, som vi politikere ikke havde forudset – og så må vi rette os efter det, siger Ellen Trane Nørby, politisk ordfører for Venstre.

Hun siger derudover, at Venstre hele tiden har arbejdet for skattelettelser - men først når økonomien kan bære det. Og at de ved andre forslag bare gerne vil kigge nøjere på dem. Eksempelvis at offentlige ydelser skal forhandles gennem Udbetaling Danmark.

Ingen kovending


- Vi foreslog Udbetaling Danmark og har gennemført de første dele. Nu har kommunerne sagt i høringssvar, at der var nogle problemstillinger i forhold til socialt bedrageri, som man skulle have fundet en løsning på. Og det har vi bedt om at få en forhandling om, hvordan vi kan få løst det. Jeg mener ikke, at det er en kovending, siger Ellen Trane Nørby.


Her er de 11 punkter:



1. Skattelettelser 
Under valgkampen afviste Lars Løkke Rasmussen direkte De Konservatives forslag om skattelettelser med følgende ord: ’Vi har en aftale fra foråret, der klart beskriver, hvad provenuet fra reformerne skal bruges til i denne valgperiode. Det er ikke til skattelettelser. Og hvis vi får flere penge i hånden, så skal de sættes primært i en sundhedssatsning.’ To måneder efter valget sagde Løkke: ’Vi ønsker skatten ned.’

2. Styreform i kommunerne
Først ville Venstre gøre op med styreformen i de største kommuner, hvor borgmestre og rådmænd fra hele paletten af partier bekriger hinanden. Det skulle vedtages med lov i Folketinget. ’Det skal være klart, hvem der har ansvaret. Som det fungerer nu, er det ansvarsforflygtigelse,’ sagde Lars Løkke Rasmussen til TV2. Nu har Venstre ændret holdning og vil lade kommunerne selv bestemme.

3. Udbetaling Danmark

Først vedtog Venstre og De Konservative selv i 2010, at ATP skulle overtage en lang række offentlige ydelser fra kommunerne under navnet Udbetaling Danmark. Herunder både folkepension, førtidspension og boligstøtte. Det førte til brok fra kommunerne, som mente, det kunne give socialt bedrageri. Nu vil Venstre have genforhandlet sit eget forslag.

4. Oliefyr
Venstre forslog som en del af sit energiudspil i februar 2011 at udfase oliefyr i nye huse fra 2013 og i eksisterende fra 2017. Men nu mener de det modsatte, efter at regeringen har fremsat et lignende forslag. Energiordfører Lars Chr. Lilleholt siger til Jyllands-Posten: ’Hvis man bor på landet uden adgang til fjernvarme, skal man have lov til at sætte et nyt oliefyr op i adskillige år endnu.’

5. Nedrivningspulje
Den såkaldte nedrivningspulje, der giver kommuner i landområder tilskud til at opkøbe og nedrive faldefærdige huse, stod slet ikke på Venstres finanslovsforslag for i år. Nu beskylder Venstre den nye regering for at nedlægge ordningen, som de ikke selv havde fundet penge til. I et indslag i TV2 Nord udtaler Birgitte Josefsen (V): ’Det er meget ærgerligt, at nedrivningspuljen ikke er på regeringens finanslov.’

6. Fedtafgift
Det var Venstre og De Konservative, der vedtog fedtafgiften, der har gjort en lang række fødevarer dyrere. Ordningen er fortsat under den nye regering. Men i en diskussion i tv-programmet Debatten den 16. februar beskyldte Venstres Claus Hjort Frederiksen pludselig Socialdemokraterne for at have indført den fedtafgift, som det selv fik indført. ’Alt hvad I har gjort indtil nu, hvad vi har set indtil nu, er at gøre det dyrere at producere her i landet. (…) I har forhøjet fedtafgifter og hvad ved jeg’. Ifølge Venstres Ellen Trane Nørby er det dog en fortalelse - han mente nok sukkerafgiften.

7. Grundskyld
Før valget gav Venstre kommunerne lov til at hæve grundskylden for boligejerne - når nu der var skattestop på kommuneskatten. Kommunerne hævede derfor grundskylden. Nu vil Venstre have det, som de selv satte i gang, stoppet. Søndag den 4. marts sagde Venstres Torsten Schack Pedersen i TV-Avisen, at kommunerne må kompensere borgerne og at ’kommunerne må sænke grundskyldspromillen’.

8. Kørselsafgifter
Før valget ville Venstre indføre kørselsafgifter. Nu er de ikke længere sikre. I en fælles kronik i 2008 skrev Lars Løkke Rasmussen og Lars Barfoed: ’Derfor vil regeringen nedsætte registreringsafgiften markant og i stedet indføre grønne kørselsafgifter, der beskatter forbruget.’ Men efter et forsøg i Holland er floppet, så er Venstre ikke sikker på, hvad de mener. ’Du må gerne citere mig for, at vi fortsat padler på det her spørgsmål, fordi vi simpelthen ikke har tilstrækkelig viden om, hvordan det virker,’ siger Venstres Martin Geertsen til Berlingske.

9. Grænsekontrol
Før valget ville Venstre have mange flere toldere og toldanlæg ved de danske grænsekontroller. I juni 2011 sagde Lars Løkke Rasmussen sådan her til TV2. ’Det handler om at lave en oprustning af vores toldkontrol. I første omgang med 50 toldere og efterfølgende med yderligere 48 toldere for lige at sætte tingene i perspektiv.’ Efter valget mente Lars Løkke Rasmussen pludselig ikke længere, at der var brug for fysiske toldanlæg. ’Hvis du spørger Venstre, om vi har brug for fysiske installationer ved grænsen, så er Venstres svar, det har vi ikke,’ sagde Løkke i Clement Søndag.

10. Kickstart
Kort før valget fremsatte VK-regeringen sin egen pakke, kaldet Holdbar Vækst, der skulle sætte gang i den danske økonomi. Blandt andet ville man fremrykke offentlige investeringer for 3,2 milliarder kr. ’Vi har ført Danmark igennem krisen, og nu er vi optaget af at skabe vækst,’ sagde Løkke til Politiken. Da den nuværende regering foreslog en lignende vækstpakke, der rummede flere af den tidligere regerings forslag, lød svaret i JP fra Claus Hjort Frederiksen: ’Vi burde hellere konsolidere økonomien.’

11. Ydelse til unge under 40 år
VK-regeringen ville afskaffe førtidspensionen til unge under 40 og erstatte det med et udviklingsforløb. Til gengæld skulle den unge have en individuel ydelse, ’som tager afsæt i den ydelse, den enkelte modtog forud for udviklingsforløbet’. Det vil den nye regering også. Men nu vil Venstre have sat ydelsen længere ned, end de selv foreslog. Claus Hjort Frederiksen siger til Information: ’Det er helt afgørende for os, at dén ydelse bliver lavere end kontanthjælpen.’