Efter en omtalt MeToo-sag tækker socialdemokraten Jens Bagge sig fra partiets hovedbestyrelse. Det skriver han på Facebook.

»Kære alle. Jeg har i dag meddelt socialdemokratiets Hovedbestyrelse, at jeg med øjeblikkelig virkning trækker mig som medlem af Hovedbestyrelsen valgt i Region Sjælland. Jeg er som person i pressen blevet sat i forbindelse med en advokatundersøgelse om krænkende adfærd,« står der på Facebook.

Jens Bagge skulle efter sigende have udsat folketingsmedlemmet Tanja Larsson for seksuel og psykisk chikane i løbet af flere år.

Det hele startede, da Tanja Larsson skulle indsættes i Folketinget, hvor Jens Bagge forud for dette skulle have gjort tilnærmelser af seksuel karakter.

De efterfølgende år udviklede det sig til psykisk chikane, og september 2020 fik Tanja Larsson nok.

Hun klagede til sin lokalbestyrelse, og Jens Bagge blev øjeblikkeligt fyret som formand for Faxe-Stevns kredsen. Men nu har han så trukket sig helt.

I sit Facebook-opslag skriver Jens Bagge videre, at en advokatundersøgelse er i gang. Sådan en plejer godt nok at være fortroligt, men ifølge det tidligere hovedbestyrelsesmedlem rakte den ikke her.

Alligevel vil han ikke kommentere på sagen.

I stedet bruger han lidt tid på at takke partiets ledelse og alle de andre mennesker, han har arbejdet sammen med gennem sine 16 år i politik.