Den omdiskuterede koranlov blev i dag vedtaget i Folketinget. Først skulle man dog igennem en sidste behandling af forslaget, hvor politikere både for og imod havde mulighed for at indtage talerstolen. Det blev en ensidig affære. 

For ingen fra regeringspartierne eller Radikale Venstre, som stemte for, ville forsvare lovforslaget fra talerstolen. 

Det er et tydeligt tegn på, at loven står i skærende kontrast til tidligere udtalelser fra mange af regeringens medlemmer. Det mener B.T.s politiske analytiker, Henrik Qvortrup. 

»Regeringen ved godt, at det her strider mod, hvad mange af de selvsamme politikere tidligere har sagt om, at man ikke skal lade sig påvirke af pres udefra. Hvis de nu synes, at den her lov virkelig var en knippelgod idé, som kunne forsvares nemt, så havde de taget ordet. Jeg synes, det er en tilståelsessag,« siger Henrik Qvortrup. 

B.T.s politiske analytiker, Henrik Qvortrup, tøver ikke med at kalde koranloven for »den mest kontroversielle lov i årevis.«
B.T.s politiske analytiker, Henrik Qvortrup, tøver ikke med at kalde koranloven for »den mest kontroversielle lov i årevis.« Foto: Jon Wiche
Vis mere

Den manglende tilstedeværelse på talerstolen var dog smart tænkt, for luften gik af ballonen for oppositionen, mener Henrik Qvortrup.

»Det er meget smart af dem. Pludselig havde kritikerne ikke nogen at spille bold op af.«

Imens medlemmerne af regeringspartierne bekvemt blev siddende under sidste behandlingen, så var der ét enkelt folketingsmedlem, som tog loven i forsvar. 

Regeringen, Radikale Venstre og Jon Stephensen stemte for lovforslaget, der blev stemt igennem med 94 for og 77 imod. Loven træder i kraft 1. januar 2024. 
Regeringen, Radikale Venstre og Jon Stephensen stemte for lovforslaget, der blev stemt igennem med 94 for og 77 imod. Loven træder i kraft 1. januar 2024.  Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

Løsgængeren Jon Stephensen, som i august blev smidt ud på røv og albuer af Moderaterne, tog tjansen som forsvarer på sig. 

Jon Stephensen blev i november taget delvist til nåde af regeringen, efter Mike Fonseca blev smidt ud, og regeringens flertal var i fare. Jon Stephensen indvilgede i at stemme for regeringens politik. Han fik til gengæld tre udvalgsposter. 

Hvorfor tror du, at Jon Stephensen gør det?

»Han er jo færdig i politik. Han har ikke noget at tabe og ikke de hensyn, som regeringen øjensynligt har. Man må jo give Jon Stephensen, at han har det hår på brystet, som regeringen ikke har,« siger Henrik Qvortrup, der kalder det »aparte«, at Jon Stephensen i dag tog dem i forsvar, som for få måneder siden ikke ville kendes ved ham.

Loven blev stemt igennem og træder i kraft 1. januar 2024.