Mens mange offentligt ansatte jubler over spisepauser og lønstigninger på 8,1 pct, går andre i dag skuffede og frustrerede rundt.

Det er landets lærere, som ellers havde deres egen erfarne formand Anders Bondo Christensen helt i front i de månedlange forhandlinger.

De fik ikke opfyldt deres største ønske - at få arbejdstiden målt fire gange om året i stedet for en. Et problem, der gør, at mange lærere ikke synes, de kan planlægge deres arbejdstid ordentligt.

Anders Bondo undskyldte lørdag i et brev til sine medlemmer:

'Det lykkedes os ikke at få erstattet lov 409. I stedet har vi aftalt en periodeforhandling og et samarbejde om en ”Ny Start”. Det har skabt en stor skuffelse hos mange. Det har jeg som sagt stor forståelse for. Mange giver udtryk for, at jeg og Danmarks Lærerforening har svigtet,' skrev han bl.a.

Hans medlemmer synes dog ikke, han bærer skylden.

»Vi er meget skuffede. Det var et brændende ønske hos os. Men jeg har ikke noget at udsætte på Anders Bondo. Han har gjort sit bedste,« siger Jacob Sønderby Pedersen, supplerende tillidsmand på Christianshavns skole i København.

»Det er udtryk for en herremandspolitik, at vi ikke kunne få styr på vores arbejdstid,« siger Johan Elkjær, der er tillidsmand på Blågård Skole i København.

»Vi bad om at få opgjort arbejdstiden fire gange om året i stedet for en og at få nogle varslingsbestemmelser. Det synes jeg er et ekstremt ydmygt krav, og det ville ikke engang koste ret meget. Men de vil bare ikke. Arbejdstiden betyder for mig at jeg skal arbejde over hver eneste uge uden at få en øre for det.«

»Anders Bondo har spillet de kort, vi havde, på hånden okay. Men hvis konflikten var kommet, ville regeringen have følt sig vildt presset. Så hvis vi virkelig ønskede at få den ændrede arbejdstid, så havde vi en historisk mulighed for at få det - forudsat at strejketruslen var reelt ment,« siger Johan Elkjær

Katrine Vinther Nielsen, der er tillidsmand på Beder skole ved Aarhus, siger:

»Det er meget ærgerligt at vi ikke nåede i mål med arbejdstiden, og det tror jeg alle lærere er frustrerrede over - hvad enten de synes der er mest perspektiv i en kommissionsundersøgelse eller en konflikt. Det må den enkelte gøre op med sig selv. Jeg har endnu ikke besluttet mig for, hvad jeg selv mener om det.  Men jeg er ikke i tvivl om, at Anders Bondo har gjort alt, hvad han kunne. Jeg føler også, at Moderniseringsstyrelsen har trukket i trådene.«