Der sker store ting i Rosa Lunds (EL) privatliv i øjeblikket.
I sommer kunne profilen fra Enhedslisten fortælle, at hun har fået en kæreste, og nu har hun endnu en glædelig nyhed at dele.
Hun er nemlig gravid med sit første barn, afslører hun på Instagram.
'Vi glæder os til at møde dig til april, lille basse,' skriver hun i et opslag, som også indeholder to billeder af hende selv med en bulet mave.
For to uger siden fortalte Rosa Lund også, at hun og kæresten Jeppe er flyttet sammen, og flere af hendes kollegaer på Christiansborg er også begejstrede på parrets vegne.
'Ej, hvor dejligt! Så er der barselskaffe,' skriver digitaliseringsminister Caroline Stage (M), mens også kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) melder ind:
'Kæmpe, kæmpe stort tillykke,' skriver han.

