Topchef i Skatteministeriet havde svært ved at forklare, hvorfor han bad medarbejder blande sig i sagen.

LÆS VORES LIVEDÆKNING LÆNGERE NEDE I DENNE ARTIKEL.

Produktionsdirektør Steffen Normann Hansen havde under vidneafhøringen forbavsende svært ved at huske, hvorfor han bad sin medarbejder Jan Lund om at forberede Skat på at indkalde ægteparret Thorning-Kinnock til møde.

I en mail, der blev læst op i retten, anførte Normann, at man kunne true parret til at møde op ved at henvise til de fejlbehæftede oplysninger om Kinnocks langvarige ophold i Danmark, som Thorning havde givet til Justitsministeriet.

Normann svarede gentagne gange, at hans dialog med Jan Lund alene var et spørgsmål om at give et godt råd. Han nærede intet ønske om at blande sig i sagsbehandlingen.

Men det blev for meget for kommissionsformanden, der brød ind og sagde, at han fandt skrivelsen ret central.

- Særligt passagen: 'Om nødvendigt må vi gøre brug af de oplysninger, som de har afgivet til Justitsministeriet.' Hvad mener du med 'om nødvendigt' - blander I jer her i sagsbehandlingen?

- Det ved jeg ikke. Det er et råd. Det er som at samle dokumentation svarede Normann.

Sagen startede 23. juni sammen år med BT's afsløring af, at Stephen Kinnock ikke betalte skat i Danmark, og historien udløste straks hektisk aktivitet i Skat København og i Skatteministeriet.


Afhøringen begyndte kl. 9.30. Læs livebloggen herunder.



(Hvis du læser med fra mobiltelefonen, skal du klikke her for at se livebloggen.)