Dansk Erhverv foreslår højere boligskat og pensionsbeskatning for at betale skatte-lettelser. Dansk Industri siger blankt nej til alle nye afgifter. Begge presser regeringen.
Regeringens kommende skattereform splitter to af erhvervslivets mest magtfulde organisationer. Dansk Industri, der repræsenterer Danmarks store virksomheder, kræver et totalt stop for nye skatter og afgifter. Det skriver Berlingske.
Dansk Erhverv, der optræder på vegne af 17.000 danske virksomheder, opfordrer derimod politikerne til at droppe berøringsangsten for boligskatten, når regeringen indkalder til forhandlinger om en skattereform, der skal sænke skatten på arbejde.
- Det er en øm tå på niveau med efterlønnen, men vi er bare nødt til at konstatere at for at finde penge til massive lettelser i arbejdsbeskatningen, så er man også nødt til som seriøs erhvervsorganisation at anvise alternativ finansiering. Og på sigt kommer vi ikke uden om at se på ejendomsbeskatningen, siger direktør i Dansk Erhverv, Christian Tanggaard Ingemann.
Han er klar med et komplet forslag til en omfattende skattereform til 34 mia. kroner: Skatten på arbejde skal sænkes markant, selskabsskatten skal ned, og en lang række af regeringens afgifter skal rulles tilbage, lyder forslaget fra Dansk Erhverv. Til gengæld skal ejendomsværdiskatten vokse fra 2016, og pensionsafkastbeskatningen sættes op, ligesom brugerbetalingen skal øges, og det offentlige skal spare.
- Vores fundamentale udgangspunkt er at flytte beskatning fra den aktive indsats til den passive indsats. Og undskyld mig, men der er ikke noget særligt aktivt ved at have en villa liggende, siger direktøren i Dansk Erhverv til Berlingske.
Men sådan ser man ikke på skattereformen i Dansk Industri.
- DI går ikke ind for skatteomlægninger. Vi synes derfor ikke, at det er et hensigtsmæssigt forslag, siger direktør Tine Roed til Berlingske.
Dansk Industri sender dermed et særdeles skarpt signal til regeringen: Skattereformen skal ikke indeholde nogen som helst skatte- eller afgiftstigninger, men udelukkende finansieres af offentlige besparelser. Punktum.
- Efter regeringens finanslovsudspil, som indebar skatter og afgifter på fem milliarder kroner og den seneste stramning med bilafgifterne til en milliard, så er grænsen nået fuldstændig for, hvor mange skatter og afgifter der kan opkræves, lyder budskabet fra Tine Roed.
