Skatteministeren nægter at svare på centrale momsspørgsmål: ‘Pinligt’

Regeringens udmelding om, at danskere med helt almindelige indkomster vil opleve at få flere penge mellem hænderne som følge af regeringens skatte- og momsudspil, er meget tvivlsom.

Med den ene hånd vil regeringen fjerne momsen helt på frugt og grønt og halvere den på andre fødevarer.

Men med den anden vil regeringen i to år fastfryse beløbsgrænserne i skattelovgivningen. 

Med fastfrysningen af beløbsgrænserne vil danskerne umiddelbart få en de facto skattestigning på 12,4 milliarder kroner om året, fordi blandt andet personfradraget ikke som normalt opreguleres med lønudviklingen. Den manøvre svarer til en årlig skattestigning på 2.420 kroner for en voksen. 

Omvendt vil danskerne umiddelbart skulle betale 21,1 milliader kroner mindre i moms om året på frugt og grønt og andre fødevarer.

Det svarer til, at en voksen sparer 4.600 kroner i moms om året på frugt og grønt samt andre fødevarer. 

Det skriver skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt i et svar til Folketingets skatteudvalg 2. juli i år.

En helt almindelig dansker vil altså ifølge skatteministeren få øget sin købekraft med 2.180 kroner om året, når man sammenholder fastfrysningen af beløbsgrænserne med momssænkelserne.

Men, for der er et meget stort MEN.

Skatte- og vækstministeren regner med, at momssænkelserne slår igennem én til én - krone til krone - ude i supermarkederne.

Men det er forkert, påpeger en række økonomer, herunder Michael Svarer, økoniomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand, og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, økonomiprofessor ved Københavns Universitet og ligeledes tidligere overvismand.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsens henviste her i B.T. 4. juni til en videnskabelig artikel i et af verdens mest anerkendte tidskrifter om økonomi, Journal of Political Economy.

Den fagfællebedømte artikel fra 2020 dokumenterer sort på hvidt, at forbrugerpriserne ikke falder lige så meget, som momsen sænkes. Langt fra faktisk:

En del af momsnedsættelsen ender nemlig som øget profit hos de erhversvdrivende. Det gælder ifølge artiklens forfattere særligt erhvervsdrivende, som opererer med små profitmarginer som netop supermarkeder.

Den videnskabelige artikel dokumenterer samtidig, at denne effekt eksisterer i ‘flere år ‘, efter momsændringerne trådte i kraft.

B.T. har siden 4. juni bedt Jakob Engel-Schmidt svare på, om han er enig eller uenig, at det i dag er veldokumenteret, at momssænkelser i 'flere år' ikke slår igennem én til én i forbrugerpriserne?

B.T. har også spurgt, om han vil tage initiativ til, at denne viden indarbejdes i  Skatteministeriet og Finansministeriets beregninger. 

Men ministeren nægter at svare på de specifikke spørgsmål og har i stedet sendt en ‘kommentar’, som ikke besvare spørgsmålene. 

Jakob Engel-Schmidt udtaler, at han vil »drøfte med detailbranchen, hvordan vi sammen sikrer, at lavere moms bliver omsat til lavere priser.«

Og så han henviser han til Sverige og Tyskland, hvor differentieret moms på fødevarer ifølge ministeren har 'en effekt' - uden dog at udspecificere størrelsen af denne denne effekt. 

Regeringens nuværende måde at regne stemmer heller ikke overens med, hvordan Finansministeriet tidligere har set på effekten af momssænkelser.

I et svar til Folketinget 21. august 2003 sagde tidligere finansminister Thor Pedersen (V) nemlig, at »gennemslaget i priserne af nedsættelsen af momssatsen er meget svag eller endog ikke-eksisterende.«

Hvis bare halvdelen af de momssænkelser, som regeringen har regnet med i sine modelberegninger, forsvinder i bureaukrati og øget profit til supermaerekderne og amnder led i forsyningskæden, ender momssænkelserne og fastfrysningen af beløbsgrænserne som en underskudsforretning for almindelige danskere. 

Det er direkte ‘pinligt’, at landets skatteminister smyger sig uden om at svare på de helt centrale spørgsmål om momsen, mener Liberal Alliances skatteordfører, Mads Strange.

»Han ved udmærket, at momssæmkelser ikke slår igennem én til en ude i supermarkederne. Det mente han også selv i januar, før han blev skatteminister,« siger han og tilføjer: 

»For alle danskere, der tjener under 58.000 kroner om måenden, kommer skatten med sikkerhed til at stige, mens det er meget tvivlsomt, om priserne kommer til at falde ude i supermarkederne.«