Lad os forestille os en tilfældig dag hjemme hos Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock i Kuhlausgade på Østerbro.

Børnene spørger, hvornår far kommer hjem. Men Helle og Stephen er blevet enige om, at han hellere må blive et par dage mere i Genève. Ellers går det ud over sommerferien.

Eksemplet er tænkt, men kan sagtens være rigtigt. For Stephen Kinnock må ikke opholde sig mere end 180 dage i Danmark – ellers klapper skattefælden.

Er han hjemme hver weekend fra fredag til søndag og kommer allerede torsdag, er der kun 18 dage tilbage til ferie.

Det passer ikke særlig godt med Kinnocks eget udsagn om, at han 'er et kendt ansigt i SuperBest på Østerbro'. Og det passer ikke særlig godt med Helle Thorning-Schmidts anstrengelser for at få familien til at fremstå som en bare nogenlunde normal dansk kernefamilie.Og hvad værre er: Det passer slet ikke med Helle Thorning-Schmidts og Villy Søvndals skattepolitik, som handler om solidaritet.

 - De seneste mange år er udviklingen gået i den gale retning. De bedst stillede har fået historisk store skattelettelser. Samtidig gøres der intet for at sikre en rimelig beskatning af kortsigtet spekulation – eller for at bremse skatteunddragelse og skattespekulation, som betyder, at høje indkomster kan nøjes med lav skattebetaling.

Derfor er der brug for nytænkning. Der skal indføres en millionærskat og lægges loft over fradrag for meget store pensionsopsparinger. Samtidig skal der sættes ind mod skatteunddragelse og lægges afgift på kortsigtet aktiespekulation, skriver Thorning og Søvndal i deres udspil 'Fair forandring'.

I kølvandet på B.T.s afsløringer diskuterer skatteeksperter ihærdigt, om Kinnock bør betale skat i Schweiz eller Danmark.

Men uanset hvad man mener om det, står Socialdemokraterne tilbage med en statsministerkandidat, der har barn i privatskole og mand i en udenlandsk topstilling, der ikke betaler skat i det land, hvor hans børn går i skole. En kvinde, der lever et helt andet liv end de vælgere, hun repræsenterer.

En formand for Socialdemokraterne behøver ikke nødvendigvis at bo i en almennyttig treværelses lejlighed i Sydhavnen, som Anker Jørgensen gjorde.

Men man kan med rimelighed forvente, at hun selv gør sit yderste for at leve op til de krav, hun selv vil stille til befolkningen. Herunder at familien bidrager til fællesskabet efter bedste evne som alle andre.

Læs mere i dagens avis.