Forhandlingerne om en ny regering er gået ind i sin afgørende fase. B.T.s tidligere kommentator Helle Ib, som nu skriver for Børsen erfarer, at et opgør om lavere personskatter er i gang.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Lavere personskatter er ét af de syv krav, som De Radikale før valget meldte ud, har topprioritet for en Thorning-regering, hvis partiet skal støtte den.

Ifølge Børsens oplysninger indgår en skattereform nu i forhandlingerne om et regeringsgrundlag.

Der har været spekuleret i, at Socialdemokraterne og SF's millionærskat skulle være på vej i skraldespanden som en del af kompromisset med De Radikale.

LÆS OGSÅ:

Ifølge Børsen er der dog mere end millionærskat, topskattegrænser og øgede skatter rettet imod bankerne på forhandlingsbordet.

Inden møderne ude på Hotel Crowne Plaza blev genoptaget ved ti-tiden her til formiddag, skrev Margrethe Vestager på facebook og twitter, at det endnu har lange udsigter med at nå til enighed.

- Sort røg, hvidt tårn. Langt til hvid røg, sort tårn, skrev hun i en kort kommentar tydeligt inspireret af røgen fra branden i KB-Hallen, der onsdag morgen lagde sig over store dele af hovedstaden. Hendes kommentar blev således ledsaget af et mobilfoto af røgen fra branden.Forhandlingerne på Hotel Crowne Plaza, der nu kører på 13. døgn, har hidtil været omfattet af stort hemmelighedskræmmeri, og der er ikke sluppet mange nyheder ud.

Partierne kan dog få svært ved at finde penge til at sænke personskatterne i forbindelse med en skattereform.

Chefanalytiker Martin Madsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, siger, at der ikke ligger et antal frie milliarder kroner i statskassen, som man kan tage.

Han har også svært ved at forestille sig, at partierne vil sænke selskabsskatten, sådan som Dansk Industri har foreslået.

- Jeg forestiller mig ikke, at det bliver en del af regeringsgrundlaget, siger han til bt.dk.

Sammenlignet med andre EU-lande er selskabsskatten lav i Danmark. Intet taler for, at at en sænkning af den fra 25 til 15 procent kan blive en vækstmotor.

- Vækstforum, som Dansk Industris direktør Karsten Dybvad selv deltog i, havde ikke en sænkning af selskabsskatten på sin liste over de faktorer, der kan skabe vækst, siger Martin Madsen.

Hvis den kommende regering ønsker at bruge skatten til at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne, handler det altså om at bringe andre bolde i spil.

Det er i den sammenhæng, man skal forstå overvejelserne om at gennemføre en ambitiøs skattereform, hvor der kan indgå en række elementer: Lavere skat på arbejde, annullering af de besparelser på uddannelserne, der indgik i genopretningsplanen, udfasning af skattestoppet på boliger med mere.

HVAD MENER DU? DELTAG I DEBATTEN NEDENFOR