- Det første jeg tænkte, da jeg så Frode Holms udtalelser var, 'Uha, det er godt nok mystisk', siger skatteekspert Michael Nielsen fra Care Udland. 
 Et internationalt advokatfirma der beskæftiger sig specifikt med skatterådgivning på tværs af landegrænser.

Stephen Kinnock og Helle Thornings tidligere skatterådgiver, , at han bevidst havde lagt en strategi, der gik på, at plante et rygte om at Stephen Kinnock var homoseksuel, for at få Skat i Danmark til at droppe sagen om hvorvidt Kinnock var skattepligtig her i landet.

- Min opgave var at få sagen afsluttet... Selv om man siger, at Danmark er et frisindet land, var det (homo-rygtet. Red.) et godt kort at spille. Myndighederne trækker sig altid for, at det ikke skal opfattes som snagen. Det er en klassiker, sagde Frode Holm i Politiken og bekræftede citatet overfor BT

- Han har jo tidligere arbejdet i Skat, så han må jo vide, hvad der skal til, siger Michael Nielsen til BT, og fortsætter:

- Det er en noget alternativ metode, og nok lidt for kreativt efter min smag. Men han er jo dygtig Frode Holm og har været mange flere år i branchen end mig.

Hvorfor ville du ikke bevæge dig der ud?

- Grundlæggende bør man nok holde sig indenfor sandheden. Tænk, hvis Skat havde sagt, at de godt ville have bekræftet det hos de involverede parter, altså Thorning og Kinnock. Så havde han godt nok fået ørerne i maskinen, siger Michael Nielsen.

Frode Holm siger at det er en 'klassiker' blandt advokater i skattesager, at spille homo-kortet. Er det rigtigt?

- Jeg har aldrig hørt om nogen, der har gjort noget lignende, og jeg har da heller aldrig selv gjort det. 

- Det er klart, at man kigger på en sag, og prøver at finde ud af hvordan den skal skæres. Men selvom det måske kunne hjælpe til med at få sagen afsluttet, ville jeg ikke vove mig der ud, siger Michael Nielsen til BT.