Hvorfor lå der ikke en færdigbagt evakueringsplan i Jeppe Kofod eller Trine Bramsens skuffe?
Det er der flere politikere og eksperter, der har undret sig over, siden det ulmende kaos i Afghanistan brød ud i lys lue.
For selvom Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) allerede i december sidste år kaldte det et af de »mest sandsynlige« scenarier, at enten borgerkrig eller Taliban-overtalelse ville blive resultatet, når amerikanerne påbegyndte tilbagetrækning fra Afghanistan, skete der meget lidt i regeringskontorerne.
»Det virker til, at man alt for længe har fastholdt et alt for rosenrødt syn på situationen på jorden,« siger Jacob Kaarsbo, tidligere analysechef i FE, om regeringens ageren.
Det er ellers ikke, fordi det har skortet på advarsler fra eksperter eller indtrængende bønner fra lokalt ansatte og tolke i Afghanistan, der frygtede for deres sikkerhed, i takt med at Taliban trængte frem.
Senest er det også blevet tydeliggjort, at dele af Forsvaret har rykket både Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet for lov til at udarbejde en militær evakueringsplan for danske ambassader i urolige dele af verden – herunder Afghanistan – men det var der ifølge Udenrigsministeriet ikke brug for.
»Meldingen fra Udenrigsministeriet har hele tiden været, at der ikke var brug for planer, fordi der var en sikkerhedsrådgiver på ambassaden i Kabul,« siger en centralt placeret kilde til netmediet Olfi.
Jacob Kaarsbo finder det samtidig usandsynligt, at FE ikke løbende har givet stadigt skærpede risikovurderinger, efterhånden som situationen udviklede sig.
Og særligt over de seneste to uger, hvor han ikke mener, at regeringen har forstået alvoren.
»Hvis man sidder torsdag aften (i sidste uge, red) og hører, at USA nu rykker hele deres ambassade ud i Kabuls lufthavn, og det ikke får alle alarmklokker til at bimle i regeringskontorerne, så er der noget helt galt,« siger Jacob Kaarsbo.
Den tidligere FE-chef mener, at regeringen for længe sat »kikkerten for det blinde øje«, og dermed mistede man vigtige døgn, hvor en evakuering kunne være påbegyndt.
Allerede langt tidligere – da provinshovedstæder på stribe faldt til Taliban – burde man have reageret.
»Når byer som Kandahar og Lashkar Gar, der var beskyttet af regeringshærens stærkeste enheder, falder, er det uforståeligt, hvis regeringen ikke straks har bedt FE om en opdateret vurdering af truslen,« siger Jacob Kaarsbo.
I dagene op til Kabuls fald påbegyndte man ikke en civil evakuering via almindelige rutefly, og det var først søndag, at man beordrede danske diplomater til at rømme ambassaden i Kabul og forlade landet.
De lokalt ansatte begyndte først at blive evakueret onsdag.
Den 'rolige' tilgang fra den danske regering kan i høj grad skyldes de efterretninger, der kom fra USA. Også her var man for optimistisk på den afghanske regeringshærs vegne, lyder det fra Peter Viggo Jakobsen, professor ved Forsvarsakademiet.
»I bagklogskabens lys kan man godt sige, at vi kom for sent i gang. Men vi blev taget på sengen. Ligesom briterne og amerikanerne, der i alt hast måtte sende flere tusinde soldater til Afghanistan,« siger han.
Men over sommeren burde man have genbesøgt hypotesen om, at kaos ville udeblive, når de internationale styrker trak sig ud.
»Det virker, som om regeringen har været meget forhippet på at tage USAs argumenter for tilbagetrækning til sig og sidde advarsler overhørig,« siger Jacob Kaarsbo.
Læs B.T.s tidslinje, hvor du blandt andet kan se den stribe af advarsler og råb om hjælp, der har været siden december sidste år.
