Den 1. september 2008 opretter den indkøbsansvarlige major og sektionschef i Forsvarets Sundhedstjeneste et privat it- og konsulentfirma.

Firmaet får hurtigt gang i omsætningen. Ordrerne fra Forsvarets Sundhedstjeneste vælter nemlig ind allerede fra den 21. oktober samme år. Der er bare en hage ved det.

Det er majoren selv, der bestiller it-ydelserne. Det er også ham, der godkender, betaler og bogfører, selv om reglerne klart siger, at der skal være funktionsadskillelse - altså mindst fire øjne - på den slags transaktioner.

Majorens firma leverer intet til Forsvaret.

Til gengæld sørger han for, at der de næste fire år strømmer knap en million kroner fra Forsvarets Sundhedstjeneste ind på hans egen konto.

Det fremgår af dommen i sagen, som blev afsagt ved Retten i Roskilde den 16. december 2013.

Her blev majoren idømt to års fængsel for blandt andet databedrageri og mandatsvig, fordi han som en anden Britta Nielsen jonglerede rundt med brugeradgange i Forsvarets regnskabssystem og overførte store beløb til sig selv, ligesom han for Forsvarets penge købte dyre Apple-computere, udstyr til sin campingvogn og meget andet til sig selv.

Majoren slap imidlertid med af afsone seks måneder, da resten af dommen blev gjort betinget.

Af dommen mod majoren fremgår det tydeligt, at ledelsens svigt er en formildende omstændighed ved strafudmålingen.
Af dommen mod majoren fremgår det tydeligt, at ledelsens svigt er en formildende omstændighed ved strafudmålingen.
Vis mere

Retten fandt nemlig, at ‘ikke mindst det alvorlige svigt i ledelsens tilsyn og kontrol med tiltaltes disponeringer’ var en formildende omstændighed.

Sagen er blevet højaktuel, efter Rigsrevisionen i december 2019 afslørede, at ansatte i Forsvarets Ejendomsstyrelse (FES) efterfølgende og på samme vis har haft frit spil for svindel.

Lige nu er fire nuværende eller tidligere ansatte i FES under efterforskning i sager om svindel.

»Det er markante brist i kontrolmiljøet, der blev afdækket i 2013, og derfor er det altså underligt, at man ikke tog hånd om det alle steder i Forsvaret,« siger Per Nikolaj Bukh, professor ved Aalborg Universitet og ekspert i offentlig økonomistyring.

Et spørgsmål presser sig på:

Hvorfor blev hullerne i Forsvarets regnskabssystem ikke lukket efter dommen mod majoren i 2013?

I den officielle redegørelse fra forsvarsministeren til Folketinget den 10. december 2019 om den mulige svindel i Forsvarets Ejendomsstyrelse nævnes det ikke, at der tilbage i 2013 var en lignende sag i Forsvarets Sundhedstjeneste.

Her ses der isoleret på, hvem der vidste hvad i departementet i 2019, efter Rigsrevisionen på baggrund af et tip fra en whistleblower var begyndte at grave i, om der var styr på kontrollen med indkøb i Forsvarets Ejendomsstyrelse og departementet.

Det var der mildest talt ikke, lød konklusionen fra Rigsrevisionen.

Men var der da ingen, der tilbage i 2013 blev gjort opmærksom på, hvor alvorlig sagen mod majoren var, og hvor hullet kontrollen i Forsvaret var allerede dengang? Jo, i den grad.

I dommen fremgår det klart, at der blev orienteret hurtigt og højt op i systemet til både Forsvarsministeriet og toppen af Forsvaret med klare advarsler om netop de huller, som Rigsrevisionen genfandt i Forsvarets Ejendomsstyrelse seks år senere, og som statsrevisorerne kritiserede i historisk hårde vendinger.

Forsvarsministeriet oplyser til B.T., at der blev fulgt op på sagen fra 2013 i Forsvarets Sundhedstjeneste med blandt andet tiltag i forhold til funktionsadskillelse og bedre kontrol i Sundhedstjenesten.

Statsrevisor Frank Aaen (EL) er imidlertid forbløffet over, at den øverste ledelse i såvel Forsvaret som Forsvarsministeriet ikke undersøgte, om det hullede kontrolsystem i den forholdsvis lille sundhedstjeneste fandtes andre steder i Forsvaret.

»Forsvaret har et kæmpe problem. Trods en domstols bevis for, at reglerne kunne bruges til svindel i en grad, så der i 2013 faldt en dom på to års fængsel til en major, blev den åbenlyse mulighed for svindel ikke lukket.«

Departementschef Thomas Ahrenkiel, som i en redegørelse til forsvarsministeren erkendte, at han selv reagerede for langsomt i sagen fra Forsvarets Ejendomsstyrelse, gik fri.

Forsvarsminister Trine Bramsen nedsatte torsdag i sidste uge en ekstern advokatundersøgelse, der nu skal kulegrave, om der kan placeres et ansvar i ministeriets departement og i Forsvarets Ejendomsstyrelse for de mulige svindelsager og den lemfældige kontrol.

Statsrevisorerne Frank Aaen (EL) og Flemming Møller Mortensen (S) til pressemødet i Provianthuset i København, fredag den 6. december 2019. En fik renoveret hus, en anden købte smedejernslåger og bøgehækplanter i sag om millionsvindel i Forsvarets Ejendomsstyrelse. Statsrevisorernes formand har aldrig set lignende. Frank Aaen undrer sig i dag højlydt over, at den formodede svindel i Ejendomstyrelsen kunne finde sted, når toppen af Forsvaret og Forsvasministeriet allerede i 2013 blev advaret om den hullede kontrol. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
Statsrevisorerne Frank Aaen (EL) og Flemming Møller Mortensen (S) til pressemødet i Provianthuset i København, fredag den 6. december 2019. En fik renoveret hus, en anden købte smedejernslåger og bøgehækplanter i sag om millionsvindel i Forsvarets Ejendomsstyrelse. Statsrevisorernes formand har aldrig set lignende. Frank Aaen undrer sig i dag højlydt over, at den formodede svindel i Ejendomstyrelsen kunne finde sted, når toppen af Forsvaret og Forsvasministeriet allerede i 2013 blev advaret om den hullede kontrol. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix) Foto: Niels Christian Vilmann
Vis mere

Men for at komme til bunds i sagen bør advokatundersøgelsen gribe tilbage til 2013 og undersøge, hvorfor problemet med den hullede kontrol blev isoleret til Forsvarets Sundhedstjeneste og ikke bredt ud til og stoppet i alle dele af Forsvaret, mener Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet.

Formelt set er det forsvarsminister Trine Bramsen, der tilrettelægger advokatundersøgelsen.

Men Enhedslisten forsvarsordfører, Eva Flyvholm, mener, at ministeren bør lytte til professoren og til Enhedslistens eget forslag om, at advokatundersøgelsen skal kulegrave, hvorfor der ikke blev reageret ordentligt på det knaldrøde advarselsflag, som blev hejst i Forsvarsministeriet i 2013.

B.T. har spurgt forsvarsminister Trine Bramsen, om sagen fra 2013 skal indgå i advokatundersøgelsen. I et mailsvar til B.T. skriver hun:

»Jeg har fået oplyst, at der blev fulgt op på den konkrete sag i Sundhedstjenesten. Når det er sagt, så står det klart, at der dengang som i den nuværende sag har været problemer med bl.a. funktionsadskillelse. Derfor har jeg nu også besluttet at igangsætte eksterne undersøgelser, så vi får undersøgt forholdene til bunds.«