»Hvis man kan gå fra Helmand til Hundige, kan man også gå ned i parken og samle skrald,« siger Venstres Morten Dahlin.
Han er til pressemøde med Jakob Ellemann-Jensen om Venstres nye udlændingeudspil. Nøgleordene er arbejdspligt til flygtninge og indvandrere, lavere integrationsydelse og et opgør med social kontrol.
Udmeldingen virker næsten som en af Inger Støjbergs kager: Nogle bliver provokerede. Reaktionerne vælter ind.
En af Morten Dahlins venner, som har været udsendt som soldat, skriver:
»Jeg er fuldstændig enig.«
Andre mener det modsatte:
»Hvor er det klamt og ulækkert. I pisser på mennesker, som har været nødt til at flygte fra deres hjem,« lyder en kommentar på Twitter.
»Frygteligt nedladende og dehumaniserende kommentar,« skriver en anden.
»Det er jo ham, der skal løfte arven efter Støjberg,« forklarer Andreas Albertsen, folketingskandidat for SF.
»Hvis jeg skal vælge mellem en militær kollega og venstreorienterede kommentarer, vælger jeg klart det første,« siger Morten Dahlin.
Er du Venstres nye Støjberg?
»Nej, slet ikke. Jeg er Morten Dahlin fra Greve,« siger indfødsretsordføreren.
31-årige Morten Dahlin er muligvis ikke den nye Støjberg. Men han har skarpe holdninger i udlændingedebatten, og det er næppe tilfældigt, at det er ham, Venstre satser på, når de mister Inger Støjberg – når de skal bevise, at udlændingepolitikken er lige så hård som tidligere. Modstridende med det, Inger Støjberg hævder.
Morten Dahlin er opvokset i et parcelhus i Hundige.
»Det var et blandet kvarter, hvor man godt kunne være nervøs for at tage S-toget om aftenen. Da jeg flyttede hjemmefra, boede jeg i en etværelseslejlighed ved Askerød. Der havde jeg indbrud to gange på tre måneder. Og gerningsmanden blev aldrig straffet. Det har han selv fortalt mig i S-toget,« siger Morten Dahlin.
Dagen efter foreslår Morten Dahlin 'demokratisamtaler', før man uddeler dansk statsborgerskab og det rødbedefarvede pas. Samtidig med at stemmeslugeren Inger Støjberg forlader Venstre og smækker med døren.
Men regeringen tager udspillene med sindsro, ja, man modtager dem nærmest med kyshånd.
»Regeringen ønsker at stramme yderligere op, så flere typer af kriminalitet skal kunne føre til fratagelse af statsborgerskabet,« lyder det fra integrationsminister Mattias Tesfaye i Berlingske.
Morten Dahlin, skal I ikke have en hårdere udlændingepolitik end regeringen?
»Regeringen siger et, men gør noget andet. De har hævet integrationsydelsen til ledige. En enlig integrationsydelsesmodtager med for eksempel to børn kan få 2.000 kroner skattefrit ekstra hver måned. De er de eneste i landet, der modtager flere penge under denne regering. Regeringen udvider også muligheden for at blive længere i Danmark for folk, der er i arbejde, og tilbageruller opholdskravet for at opnå dagpenge.«
»Mette Frederiksen taler med to tunger. Hun siger et og gør noget andet. Hvis man lytter til det, hun og Mattias Tesfaye siger, lyder det meget fornuftigt. Men det, de gør med den anden hånd, er at lempe stramningerne.«
I sidste uge sagde Bertel Haarder, at han gennemførte mange flere stramninger end Inger Støjberg?
»Jeg er helt enig. Vi startede et opgør med årtiers fejlslagen udlændingepolitik, da vi overtog regeringsmagten i 2001. Og siden oplevede integrationsminister Rikke Hvilshøj (V), at hendes garage blev brændt ned i protest mod stramningerne.«
Du taler om årtiers fejlslagen udlændingepolitik siden udlændingeloven fra 1983. Men siden 2001 har borgerlige regeringer haft ansvaret i 14 år. Er det ikke også jeres egen fejl?
»Vi har lavet masser af stramninger. Men vi er aldrig færdige, og politik udvikler sig løbende. Derfor har vi nye forslag.«
Mener du, at flygtninge og indvandrere skal integreres eller assimileres?
»Da Søren blev integrationsminister i 2011, sagde han: 'Dansk kultur handler for den vigtigste part om tillid og frihed. Dér har vi på nogle områder trængt os selv tilbage i misforstået tolerance. Det er de senere år blevet forbundet med begrebet integration, og det er ikke holdbart. Der finder jeg udtrykket assimilation bedre'. Og jeg er enig med Søren Pind.«
Skal vi have en maksimumprocent for børn af anden etnisk herkomst i skoleklasser?
»Jeg vil ikke lægge mig fast på det her, men jeg mener, det er et stort problem, at vi har skoleklasser med 40 procent tosprogede eller mere,« siger Morten Dahlin.
