____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Sundhedsminister Astrid Krag (SF), som i efteråret 2012 stillede op mod Annette Vilhelmsen (SF) i kampen om SFs formandspost, skifter fra SF til Socialdemokraterne.

»Jeg har i dag (torsdag, red.) søgt om optagelse i den socialdemokratiske folketingsgruppe. De seneste begivenheder har gjort det klart, at Socialdemokraterne nu er det parti, der bedst favner mine politiske holdninger,« skriver Krag på Facebook.

Astrid Krag er langt fra den første SFer, der forlader partiet til fordel for Socialdemokraterne.

I oktober 2012 trak daværende SFer Thor Möger Pedersen sig fra posten som skatteminister og har siden meldt sig ind i Socialdemokraterne.

I Januar 2013 gjaldt det SFs næstformand, Mattias Tesfaye (S), mens SFs politiske ordfører, Jesper Petersen (S), to måneder senere ligeledes forlod partiet og gik over til Socialdemokraterne. Også de unge SFere Emilie Turunen og Nanna Westerby har skiftet til Socialdemokraterne.

Torsdag meddelte Annette Vilhelmsen sin afgang som partiformand, og at SF trækker sig fra regeringen.

TV: Özlem Cekic: Jeg havde IKKE et ønske om, at SF skulle træde ud af regeringen

Er du på mobilen - se tv-klippet med Özlem Cekic her