Afvist i døren på natklubben uden nogen forklaring.

Det har tyrkiskfødte Serdal Benli, der SFs næstformand og viceborgmester i Gladsaxe, oplevet adskillige gange.

»Engang skulle jeg i byen i København med en af mine venner, der ligner mig. Vi får så at vide, at 'I to kan ikke komme ind' i aften, mens flere andre blev lukket ind. Da min kammerat tager sit medarbejderkort fra Justitsministeriet frem og viser det, kunne vi lige pludselig godt komme ind.«

»Når jeg som ung tog i byen i København, så var der tit mange diskoteker, jeg ikke kunne komme ind på. Når jeg sammen med mine kammerater tog i byen, har jeg flere gange været den eneste, der er blevet afvist,« fortæller han.

Serdal Benli har flere gange oplevet at blive mødt af svar som 'ikke i aften' eller 'det er desværre en privatfest' ved døren til en bar eller diskotek, mens han har kunnet se andre i køen lige ved siden af ham blive lukket ind.

»Og jeg kan høre på dem, der er yngre end mig, at de oplever det samme, som jeg gjorde. At man står i køen sammen med sine gymnasiekammerater, men ikke må komme ind, fordi man ikke ligner én, der hedder Anders eller Mikkel. Det er ikke en god ting at opleve, når man er en ung knægt på 18-20 år,« siger Serdal Benli.

Hos SF på Christiansborg vil man nu med et nyt forslag forsøge at sætte hårdt ind over for racisme og diskrimination i nattelivet.

Det skal blandt andet ske ved, at bøder til virksomhederne for at diskriminere skal hæves markant. Barer og diskoteker, der bliver dømt flere gange, skal helt have frataget deres tilladelse til at servere alkohol.

Serdal Benli, SFs næstformand og viceborgmester i Gladsaxe.
Serdal Benli, SFs næstformand og viceborgmester i Gladsaxe.
Vis mere

Ifølge Mira Skadegård, der forsker i racisme og diskrimination ved Aalborg Universitet, kan SFs forslag være en god idé. Men der skal være tale om straffe, der virkelig kan mærkes, lyder det forskeren.

»Nogen af de her steder vil hellere betale en mindre bøde, fordi det er nemmere bare at gøre, som man plejer. Hvis vi derimod taler om, at man kan få frataget sin alkoholbevilling, er det noget mere effektivt,« siger Mira Skadegård.

»Diskrimination i nattelivet er et af de områder, hvor vi ikke ser nogen fremgang. Der sker ingenting. Folk oplever stadig,at de bliver diskrimineret i nattelivet. Antallet af sager falder heller ikke,« siger Tine Birkelund Thomsen, der er chefkonsulent i Institut for Menneskerettigheder.

Alligevel ser man i dag ikke ret mange klager over diskrimination i nattelivet i Danmark.

»Det handler formentlig om, at folk ikke tror, det fører noget med sig at klage. Det kan også svære svært at føre en sag. Man må blandt andet ikke bruge vidner. Så hvis der er modstridende forklaringer fra dørmanden og den, der er blevet afvist, kan nævnet reelt ikke afgøre, hvad der er sket,« siger Tine Birkelund Thomsen.

Hos SF forklarer erhvervsordfører Lisbeth Bech-Nielsen, at partiets forslag ikke umiddelbart lægger op til ændre på den måde, man kan klage på i dag.

»Der er dog også nogle sager, der ender med bøder i dag til virksomhederne i dag. Men vi lytter til alle, der har gode forslag til, hvordan vi kan gøre det her bedre,« siger Lisbeth Bech-Nielsen.

»Det her forslag handler først og fremmest om at få gjort noget ved den diskrimination, vi stadig ser ude i nattelivet, og at det skal have nogle konsekvenser for virksomhederne, der kan mærkes,« siger hun.

Partiet har endnu ikke lagt sig fast på, præcist hvor mange gange en virksomhed kan blive dømt for racisme og diskrimination, før de skal have frataget spiritusbevillingen.

»Det handler om, hvorvidt der er et mønster. Om det så er anden eller tredje, eller fjerde gang, det er vi ikke stålfaste på, men det er også noget, vi meget gerne vil diskutere,« siger Lisbeth Bech-Nielsen.

Andre læser også