I lyset af de voldsomme oversvømmelser i Tyskland vil SF have gang i forhandlinger om en klimatilpasningslov.

Selv om det politiske arbejde med at lave en national klimatilpasningsplan allerede er startet - med et bredt flertal i Folketinget i ryggen - er det ikke nok for SF.

Partiet vil have forhandlinger om en klimatilpasningslov, der skal binde regeringer til at gennemføre "ambitiøse og langtidssikrede" løsninger for at beskytte Danmark mod eksempelvis oversvømmelser som dem, man har set i Tyskland, Belgien og Holland.

- Klimaforandringerne betyder, at vi både kommer til at se havstigninger, oversvømmelser fra vandløb, stigende grundvand og flere skybrud.

- Vi har brug for, at tilpasningen til det hænger sammen i en lovgivning, der sikrer, at Danmark bliver en klimasikker nation, uanset hvor vandet kommer fra. For det kommer, siger Signe Munk.

Ifølge hende er arbejdet med en national klimatilpasningsplan ikke nok. Og erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) givet støttepartiet ret.

- Vi skal op i tempo, siger underdirektør Karin Klitgaard i en pressemeddelelse.

Selv om den danske geografi ifølge hende gør det usandsynligt, at vi kommer til at opleve en katastrofe som den i Tyskland, Holland og Belgien i øjeblikket, mener hun, at der særligt er en risiko i Danmark for skader ved skybrud og oversvømmelser.

- Erfaringerne fra de store skybrudsskader i Hovedstadsområdet for ti år siden viser, at der kan ske skader for mange milliarder, siger hun.

Dansk Industri foreslår, at de vigtigste områder, veje, bygninger og virksomheder beskyttes og prioriteres ud fra samfundsøkonomiske hensyn.

Desuden bør der samarbejdes på tværs af kommunegrænser, mener DI, der foreslår, at finansieringen bliver en fordeling mellem det offentlige, berørte borgere og virksomheder.

Formålet med klimatilpasningsplanen, der blev præsenteret sidst i 2020, og hvor de reelle politiske forhandlinger forventes at starte i 2022, var ifølge miljøminister Lea Wermelin (S) at sikre en klimatilpasning, som er klog, langsigtet, og som hænger sammen.

- Vi ser for os, at loven skal sætte rammen for den plan, der skal laves efterfølgende. Altså sætter fast, hvad ambitionen er, hvordan det skal finansieres og sikre, at alt andet lovgivning ikke modarbejder klimatilpasning, siger Signe Munk og fortsætter:

- I dag er det enormt fragmenteret. Det betyder, at man kan lave klimatilpasning, der bare skubber problemet videre til en anden kommune eller en anden del af landet. En plan vil sikre, at det hele spiller sammen.

Loven skal - hvis det står til SF - blandt andet indeholde klare mål, et sammenhængende lovgrundlag, en prioriteret liste over projekter og en fordeling af finansieringen.

Sidstnævnte er ikke småpenge, siger Signe Munk.

- Der er ingen tvivl om, at det kommer til at koste milliarder. Derfor skal vi også finde finansiering, så det ikke er den enkelte kommune eller grundejer, der står med regningen.

/ritzau/