Lyt til artiklen

SFs partileder Pia Olsen Dyhr fortæller onsdag, at partiet er ude af regeringsforhandlingerne.

Det skriver TV 2.

Det er SF selv, der har meddelt den kongelige undersøger Mette Frederiksen, at man ikke ønsker at deltage i regeringsforhandlingerne længere.

SF har ellers fortalt, at de gerne så sig selv i en bred regering over midten, og at Pia Olsen Dyhr ville gå efter posten som finansminister.

Der bliver dog ingen ministerbil i denne omgang.

Pia Olsen Dyhr er med i News-magisinet Lippert onsdag klokken 14.30, hvor hun vil fortælle nærmere om beslutningen.

Socialdemokratiet forhandler stadig med Liberal Alliance, Venstre, Dansk Folkeparti og Moderaterne.