»Vi er så bange for at blive sat i bås med racister, at vi har lukket øjnene.«
Sådan lyder advarslen fra rådmand for Socialistisk Folkeparti på Frederiksberg Lotte Kofoed. I seks år er der nemlig noget, hun har haft lyst til at fortælle om - men ikke har haft modet til.
Før nu.
»Vi taber mennesker og det samfund, vi siger, vi vil passe på, på gulvet,« siger 38-årige Lotte Kofoed, der nu efterlyser et opgør med tilgangen til førtidspension på sin egen venstrefløj.
Det nuværende system ødelægger nemlig mere, end det gavner.
Hun er tidligere sagsbehandler på Vestegnen og har fulgt B.T.s dækning af overrepræsentationen af ikkevestlige indvandere på førtidspension.
I kraft af sit tidligere arbejde mener Kofoed nemlig, at der visse steder foregår noget råddent på kommunale kontorer.
For på trods af gode intentioner har hun oplevet, at nogle ikkevestlige indvandrere - særligt kvinder - får førtidspension, selvom de nok ikke skulle have det, af et system, der ikke stiller tilstrækkeligt med krav.
»Jeg har oplevet en stor berøringsangst for kulturelle forskelle,« siger hun til B.T. og fortsætter:
»Os sagsbehandlere har været for dårligt klædt på til at tackle, italesætte og udfordre borgere fra lande med et meget andet kvindesyn, eller lande med krig eller et lavere uddannelsesniveau.«
Ifølge Lotte Kofoed er dét med til at forklare en del af den markante overrepræsentation, som ikkevestlige indvandrere udgør i opgørelser over førtidspension.
»Det kan for eksempel handle om, at vi på et tidspunkt synes, det var synd for folk, at de var kommet hertil fra krig, og så forlangte man ikke, at de lærte dansk og lod dem bare sidde på en ydelse.«
Hun tilføjer:
»Der har været tale om misforståede hensyn, som vi desuden har brugt alt for mange penge på. Det har betydet, at dem, der gerne ville udnytte systemet er lykkedes med det, selvom reglerne er strammet.«
»Tilgangen til området har også betydet, at de her stramninger, der særligt var rettet mod ikkevestlige indvandrerkvinder,går ud over alle mulige andre også, inklusiv borgere med dansk oprindelse.«
Det er ikke ensbetydende med, at der ikke er ikkevestlige indvandrere, der fortjener at være på førtidspension. Det er i og for sig, ifølge Kofoed, heller ikke sådan, at der ikke kan være en overrepræsentation.
Og Lotte Kofoed glæder sig da også den generelle positive udvikling, der har været for indvandrere på arbejdsmarkedet - men derfor mener hun stadig, at overrepræsentationen er for markant på førtidspension.
»Vi har svigtet flygtninge og indvandrere ved i al for høj grad at opgive dem i stedet for at marinere dem i respekt. Og respekt er at forvente at de deltager hvis de kan også selvom det betyder, de skal leve på en anden måde, end de er vant til.«
»I nogle ghettomiljøer er det i mindre grad et socialt tabu at være på førtidspension sammenlignet med andre steder i Danmark. Det er i og for sig godt nok - men ikke når de så begynder at koordinere historier om, hvad der er i vejen med dem, så de kan få tildelt førtidspension, som jeg selv har oplevet det.«
For Lotte Kofoed er hendes opråb først og fremmest rettet mod egne rækker.
Men det gør hende ikke mindre bekymret for, hvordan hendes budskab modtages. Tværtimod.
»På venstrefløjen bliver vi nødt til at tale om, at vi ikke passer ordentligt på velfærdssamfundet, hvis vi ikke tager et opgør og tør sige tingene, som de er. For lige nu svigter vi for nogle befolkningsgrupper, og det gør mig ked af det.«
Men hvorfor skulle det lige tage dig så mange år at samle mod til at sige det her?
»Jeg har selv været berøringsangst, men har også været bange for at blive stemplet som racist. Og så stikker jeg jo også lidt til en faggruppe, jeg egentlig har respekt for. Debatten er i det hele taget svær,« siger hun.
»Men hvis vi ikke får styr på det her, hvordan kan vi så i tilfælde af en ny krise stå og sige, at det er en skidegod ide at tage imod en masse folk igen, når vi er så dårlige til det?«