Et nyt sundhedsudspil fra SF tager udgangspunkt i regionsstrukturen, som bare skal forbedres på nogle punkter.

Mens debatten om regionernes fremtid blandt andet fylder meget i regeringspartiet Venstre, er man anderledes afklaret med emnet i SF.

Partiet præsenterer fredag et sundhedsudspil, hvor regionernes fremtid ikke fylder ret mange linjer.

- Jeg er ikke så optaget af strukturen. Jeg er optaget af patienterne og af at lave bedre patientforløb, hvor der er mindre stress og hurtigere afklaring, siger partiets formand, Pia Olsen Dyhr.

Dermed mener hun ikke, at den nuværende struktur, der blev indført med kommunalreformen i 2007, er uden fejl eller mangler.

- Men de er ikke større, end at vi må sætte os ned og løse dem.

- Hvis vi laver en helt ny struktur, kommer vi til at bruge en masse kræfter på at indrette den i stedet for at løse patienternes problemer. Og det er det sidste, der skal være i fokus, siger hun.

Blandt de problemer, som SF vil løse med sit sundhedsudspil, er den visse steder dårlige kommunikation mellem de forskellige enheder i sundhedssystemet.

- Vi vil undgå, at nogen falder ned mellem stolene i overgangen fra det ene niveau til det andet ved at placere ansvaret hos den behandlingsansvarlige læge, der skal sikre, at overleveringen fungerer.

- Vi skal også have placeret opgaven med at sikre gode genoptræningsforløb, og den mener vi bedst ligger i regionerne, siger Pia Olsen Dyhr.

SF lader sig også inspirere af Regionshospitalet i Silkeborg, hvor man har oprettet et diagnostisk center, hvor alle specialer er repræsenteret, og som er det første, en patient møder.

- Her er det specialet, der må komme til patienten og ikke omvendt, siger hun.

I alt vil SF bruge 13,9 milliarder kroner mere på sundhed end nu, når vi når til 2025.

Sundhedsbudgetterne skal følge med den demografiske udvikling, hvor vi får flere og flere ældre.

I den forbindelse skal der investeres stort i at skaffe 10.000 ekstra ansatte i sundhedsvæsnet, end der er lagt op til i dag.

Der er også afsat 1,5 milliarder kroner årligt til at gøre op med brugerbetalingen i sundhedsvæsnet, som vi kender den i dag.

De skal gå til gratis forebyggende tandpleje for unge under 25 år og socialt udsatte, til gratis psykologhjælp og lægehenvist fysioterapi for udvalgte grupper.

- Alt i alt er det mange milliarder, vi sætter af til det, og så er vi ikke engang i mål med alt det, vi gerne vil. Men vi vil hellere bruge penge på velfærd end på skattelettelser, siger hun.

/ritzau/