SF forlader regeringsforhandlingerne uden ord
Partiets formand, Pia Olsen Dyhr, og hendes delegation forhandlede i omkring to timer.

Partiets formand, Pia Olsen Dyhr, og hendes delegation forhandlede i omkring to timer.

SF har nu forladt Marienborg, hvor de har været til regeringsforhandlinger hos kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) lørdag formiddag.
Det fremgår af billeder fra TV 2.
Partiets formand, Pia Olsen Dyhr, og hendes delegation har forhandlet i cirka to timer.
SF'erne forlod forhandlingerne med bilruderne rullet op, og havde ingen kommentarer til pressen hverken før eller efter forhandlingerne.
Fredag var De Radikales partileder Martin Lidegaard og Moderaternes partileder Lars Løkke Rasmussen til regeringsforhandlinger med Mette Frederiksen.
Her noterede flere medier sig, at Løkke først forlod forhandlingerne fredag klokken 21.20 efter næsten syv timers forhandlinger.
Pressen er ikke på forhånd blevet oplyst om forhandlingerne i dag.
Og i skrivende stund er det uvist, hvornår regeringsforhandlingerne genoptages.