I gennem halvandet år tvang en syvårig piges stedfar hende til at røre og pille ved hans erigerede lem. Stedfaderen blev idømt en straf på seks måneders fængsel, men kom aldrig bag tremmer. I stedet fik han 120 timers samfundstjeneste.
Og det er der endnu flere, der skal have mulighed for fremover. For fra 1. marts i år er det muligt at udføre samfundstjeneste, hvis man får en betinget dom på op til to års fængsel. Før var det kun op til halvandet år. Det betyder, at voldtægtsforbrydere, der typisk idømmes halvandet års fængsel, fremover kan nøjes med samfundstjeneste.
- Lovændringen skal være med til at skabe færre ofre for kriminalitet, fordi personer, der har udført samfundstjeneste, er mindre tilbøjelige til at begå ny kriminalitet, end personer der har siddet i fængsel. Samtidig bidrager de nye regler til at mindske presset på landets fængsler, forklarer justitsminister Morten Bødskov (S), der står bag lovændringen.Bekymrende for retsbevidstheden
Alle partier i Folketinget stemte for lovændringen - undtagen Dansk Folkeparti, der ville have indført i lovændringen, at personer, der har begået personfarlig kriminalitet, ikke skulle med i ordningen. Men det var der ikke flertal for. I stedet skal det være op til en dommer at vurdere de enkelte sager. Det var ikke godt nok for DF, der derfor stemte imod.
LÆS OGSÅ:
- Det er meget bekymrende for retsbevidstheden. For hvad med ofrene? Hvad skal de ikke tro, når gerningsmændene er ude i samfundet så hurtigt igen? Der kan de jo risikere at møde hinanden kort efter, gerningsmanden har fået sin straf, siger Peter Skaarup, retsordfører fra Dansk Folkeparti.
Hver femte er voldsmand
Ifølge Justitsministeriets Forskningskontor blev 825 voldsforbrydere og 21 seksualforbrydere i 2010 sendt i samfundstjeneste. I alt fik 3.938 samfundstjeneste i 2010. Det svarer til, at omkring hver femte har begået personfarlig kriminalitet.
Det er dog endnu umuligt at sige, hvor mange der kan få samfundstjeneste i stedet for en fængselsstraf med den nye ordning.
- Om det så kun er én gang, at en, der har begået personfarlig kriminalitet får samfundstjeneste i stedet for fængselsstarf, så er det én gang for meget. Jeg synes ikke, man hører hjemme i den ordning, hvis man har begået personfarlig kriminalitet, siger Peter Skaarup.
Det giver Morten Bødskov ikke meget for. Han slår fast, at man i fremtiden vil være forsigtig med at bruge samfundstjeneste i sager om vold og seksualforbrydelser. Kerneområdet er derimod tyveri og underslæb.
- Det er nemt nok at brokke sig. Men hvis Dansk Folkeparti vil en anden vej, må de forklare, hvorfor vi ikke skal lytte til erfaringer, der viser, at samfundstjeneste fører til lavere tilbagefald til ny kriminalitet og dermed til færre ofre for kriminalitet, siger Morten Bødskov.
