Selv om det står i regeringsgrundlaget, at store bededag genindføres som fridag i 2030, tror flertallet ikke på, at det bliver en realitet.

Seks ud af ti personer svarer direkte nej til spørgsmålet, om de tror, at fridagen "kommer tilbage".

Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Voxmeter har foretaget for Ritzau.

Genindførelsen af helligdagen er betinget af, at man kan finde den stigning i beskæftigelsen, som afskaffelsen af helligdagen i 2023 gav.

Men Firkløverregeringen bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale har slået fast, at fridagen bliver til virkelighed.

Da regeringsgrundlaget blev præsenteret 2. juni på Marienborg, ville Moderaternes leder og udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, gerne "lægge hånden på kogepladen".

- Vi kommer til at genindføre store bededag, sagde Løkke.

Det samme fastslog statsminister Mette Frederiksen (S) til TV 2 senere samme dag.

- Det har været et stort ønske hos danskerne at få store bededag tilbage, og den kommer tilbage.

- Der er nogle ting, der skal på plads først, men store bededag kommer tilbage, forsikrede statsministeren.

I Voxmeter-undersøgelsen svarer under halvdelen ja til, at de overhovedet ønsker helligdagen retur.

Tre ud af ti ønsker ikke helligdagen genindført, mens resten svarer "ved ikke".

Målingen fra Voxmeter er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med svar fra 1038 respondenter over 18 år i perioden 11. juni til 15. juni.

Da SVM-regeringen blev dannet i 2022, var det en del af regeringsgrundlaget, at en helligdag skulle afskaffes for at finansiere øgede udgifter til forsvaret.

Valget faldt på store bededag, der havde været en helligdag siden 1686, og som falder den fjerde fredag efter påske.

En afskaffelse af helligdagen ville ifølge Finansministeriet give en stigning i arbejdsudbuddet på 8500 personer og omkring tre milliarder kroner om året.

Helligdagen endte med at blive afskaffet i 2023 af SVM-regeringen med støtte fra De Radikale.

/ritzau/