Den 1. oktober sad regeringens coronaudvalg med en sag på bordet, som senere skulle vise sig vital for Mogens Jensens politiske liv.

I et bilag, som seks ministre modtog, men som dog ikke nåede at blive diskuteret på mødet, står der klokkeklart, at det er ulovligt at kræve raske mink uden for smittezonerne aflivet.

Dermed blev seks ministre informeret om, at det krævede ny lovgivning at aflive alle landets mink, fremgår det af onsdagens redegørelse.

Udvalget har sundhedsminister Magnus Heunicke, justitsminister Nick Hækkerup, finansminister Nicolai Wammen, erhvervsminister Simon Kollerup, udenrigsminister Jeppe Kofod og kulturminister Joy Mogensen som medlemmer.

ARKIV - Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde Mogens Jensen (S) under samråd i Miljø- og Fødevareudvalget om aflivning af alle mink i Danmark før lovhjemmel var sikret, i Landstingssalen på Christiansborg i København, tirsdag den 17. november 2020.Onsdag ventes en redegørelse om ulovlig ordre i minksag, og det ser småt ud med opbakning til fødevareministeren ifølge støttepartier og politisk kommentator. Det skriver Ritzau, tirsdag den 17. november 2020.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
ARKIV - Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde Mogens Jensen (S) under samråd i Miljø- og Fødevareudvalget om aflivning af alle mink i Danmark før lovhjemmel var sikret, i Landstingssalen på Christiansborg i København, tirsdag den 17. november 2020.Onsdag ventes en redegørelse om ulovlig ordre i minksag, og det ser småt ud med opbakning til fødevareministeren ifølge støttepartier og politisk kommentator. Det skriver Ritzau, tirsdag den 17. november 2020.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Justitsministeriet er dog uenig i, at ministrene ud fra bilagene kunne vide, at aflivningen af samtlige mink manglede lovhjemmel. Her mener man, at det ikke fremgik klart af materialet til mødet, hvilke initiativer der præcist krævede en lovændring.

Ikke desto mindre var det over en måned senere netop en ulovlig mink-ordre, som kostede Mogens Jensen hans ministerpost og alvorlige ridser i lakken hos Mette Frederiksen, som gav den ulovlige ordre.

Men faktisk blev Mogens Jensen allerede 22. september skriftligt forelagt, at masseaflivning af raske mink vil være ulovligt.

I den nye redegørelse af minksagen står det nemlig, at den nye tidligere fødevareminister underskrev en sag 22. september, hvor det direkte fremgik, at der ikke er lovhjemmel til at aflive raske mink.

»Aflivning af alle danske besætninger, inklusive besætninger, der ikke er beliggende i området omkring et udbrudssted eller ikke er under mistanke, vil ikke kunne kræves aflivet mod erstatning på det foreliggende hjemmelsgrundlag, og iværksættelse af scenariet vil derfor kræve en lovændring,« står der i redegørelsen.

Det er dog uvist, om Mogens Jensen havde læst bilaget til den sag, som han godkendte med sin underskrift.

Sikkert er det dog, at han næsten to måneder efter blev fyret som fødevareminister på grund af store fejl i håndtering af det, der er blevet til minkskandalen.

Mogens Jensen fastholder, at han først lørdag eftermiddag 7. november fik at vide, at minkordren er ulovlig.

Men hvis han havde læst alle bilag ned i detajlen 22. september, havde han måske stadig siddet i sin ministerstol.