Et Amtrak-passagertog er blevet afsporet uden for Seattle i staten Washington. 77 personer er blevet kørt på hospitalet. Der er meldinger om mindst seks dødsfald.

Ulykken skete syd for storbyen Seattle, og der er meldinger om 'kvæstede og døde', fortæller Pierce County Sheriff's Office. En oplysning som nyhedsbureauet AP videregiver.

Nyhedsbureauet melder i skrivende stund om seks døde - det er tal, der er meldt ud fra en myndighedsperson til AP. 77 personer er bragt på hospitalet efter ulykken.

De præcise tal er endnu ikke meldt officielt ud.

Det står endnu ikke klart, hvad årsagen til ulykken er.

Billeder fra ulykkesstedet viser, at toget er kørt af sporet ved en bro. Dele af toget er i den forbindelse faldet ned fra broen.

En del af toget er landet på vejen under broen. Det vender nu på hovedet.
En del af toget er landet på vejen under broen. Det vender nu på hovedet. Foto: WASHINGTON STATE PATROL / HANDOU
Vis mere

Ulykken beskrives som 'massiv' af det lokale sheriff-kontor.

Amtrak-toget var på vej fra Portland til Seattle, da ulykken fandt sted. Flere redningskøretøjer er rykket ud til stedet, hvor ulykken fandt sted.

Politi og udrykning er massivt tilstede ved ulykkesstedet.
Politi og udrykning er massivt tilstede ved ulykkesstedet. Foto: WASHINGTON STATE PATROL / HANDOU
Vis mere

Det afsporede Amtrak-tog har ramt vejen under broen, hvor det kørte.
Det afsporede Amtrak-tog har ramt vejen under broen, hvor det kørte. Foto: PIERCE COUNTY SHERIFF / HANDOUT
Vis mere

Der er store skader på stedet. Flere personer meldes såret eller døde.
Der er store skader på stedet. Flere personer meldes såret eller døde. Foto: PIERCE COUNTY SHERIFF / HANDOUT
Vis mere

Redningsarbejdere arbejder på stedet.
Redningsarbejdere arbejder på stedet. Foto: PIERCE COUNTY SHERIFF / HANDOUT
Vis mere

Opdateres...