Fra 2025 skal du gå et halvt år senere på pension, end det tidligere har været planlagt, hvis du er født i 1958 eller efter.

Det fremgår af den 2025-plan, som statsmininster Lars løkke Rasmussen har fremlagt i dag.

Det betyder, at hvis du er 57 år eller yngre, vil du kunne gå på pension enten i en alder af 67 ½ år eller 68 ½ år afhægig af af, hvornår du er født.

Det er allerede aftalt, at pensionsalderen skal stige til 68 år for dem, der er født i 1963 og senere, men nu bliver der altså lagt et halvt år til for alle, der er født i 1958 og efter.

Artiklen fortsætter under grafikken

Dem der er født før 1954 kan dog stadig allerede gå på pension fra de er 65 år.

Det skyldes, at regeringen vil sænke skatten både i toppen og i bunden og derfor skal finde pengene et sted.

Ud over det vil der komme en ny ordning for nedslidte på arbejdsmarkedet.

Toppen af fagbevægelsen har allerede været ude med kritik af den senere pensionsalder. Formand for 3F Per Christensen skriver på Twitter.

'Topskattelettelser er og bliver en rigtig dårlig idé. Og hvor skal milliarderne komme fra? Nej til højere pensionsalder.'

Her henviser han til, at statsministeren også vil lette skatten både i toppen og i bunden.