Danmarks statsminister nævnes igen og igen som et varmt emne til at blive ny formand for Det Europæiske Råd. Her kan du læse, hvad der venter Thorning, hvis hun takker ja til topjobbet.
Hvis Helle Thorning-Schmidt (S) - som vedholdende rygter hævder - skifter statsministerposten ud med jobbet som fast formand for Det Europæiske Råd, venter der hende en helt ny rolle på den europæiske scene.
Formandsposten - der populært også går under betegnelsen EU-præsident - indebærer først og fremmest et stort koordinations- og mødelederarbejde i den mastodontiske Justus Lipsius-bygning i Bruxelles, hvor formanden og Rådet holder til.
Det er formanden, som forbereder og leder topmøderne i Bruxelles, hvor samtlige EU-landes stats- og regeringschefer samles flere gange om året for at lægge kursen for og træffe beslutninger om den fælles politik, der ofte danner udgangspunkt for de andre EU-institutioners arbejde.
Formanden spiller først og fremmest en rolle som mægler, men har også en vigtig rolle i forhold til at skabe konsensus og sammenhold i gruppen af politiske overhoveder. Hver gang et topmøde er slut, er det også formanden, der skal fremlægge konklusionerne for de folkevalgte i Europa-Parlamentet.
Formanden får hjælp til sine opgaver fra sit generalsekretariat, der består af jurister, økonomer, politiske eksperter og kommunikationsfolk. Hvis deres nye chef kommer til at hedde Helle Thorning-Schmidt, betyder det samtidig, at hun må trække sig fra jobbet som statsminister. For selv hvis hun ville sidde på begge poster, kan hun ikke - det forbyder EUs regler. Det vurderes ganske enkelt, at det vil være for krævende at bestride begge job på en gang.
Formandsposten blev blandt andet indført for at sikre kontinuitet under topmøderne. Tidligere gik jobbet som mødeleder på skift blandt stats- eller regeringschefen for det land, der i perioden havde EU-formandskabet.
Den praksis blev der gjort op med med Lissabontraktaten, som blev vedtaget i 2009 og som foreskriver, at formanden sidder i to og et halvt år ad gangen med mulighed for at blive forlænget én gang. Det er et kvalificeret flertal blandt stats- og regeringscheferne, som udpeger formanden.