Venstres formand på Rådhuset, Flemming Steen Munch, der netop har holdt sin 70 års fødselsdsag på Københavns Rådhus den 28. august i år, betalte selv for hele receptionen.
Venstres formand på Rådhuset, Flemming Steen Munch, der netop har holdt sin 70 års fødselsdsag på Københavns Rådhus den 28. august i år, betalte selv for hele receptionen. Foto: Martin Sylvest Andersen

Mens den radikale borgmester Anna Mee Allerslev fik betalt alt til sin fødselsdagsreception, betalte V-formand selv for mad og drikke til sit fødselsdagearrangement på rådhuset. »Jeg har slet ikke spekuleret på, om jeg selv har skulle betale. Jeg har henholdt mig til reglerne på området,« siger han.

Onsdag besluttede beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune, Anne Mee Allerslev (R), at betale 17.316,25 kr. tilbage for mad og drikke i forbindelse med en fødselsdagreception på rådhuset i 2014. Allerslev fastholder, at hun nu selv betaler, selv om hun har fulgt Borgerrepærsentatinens regler. En udlægning økonomiforvaltningens administrerende direktør Peter Stensgaard Mørch ligeledes bakker op om. »Kommunens afholdelse af udgifter til markering af borgmestres runde fødselsdage og jubilærer ved reception på rådhuset er indenfor de gældende retningslinjer,« siger forvaltningsdirektøren.

ghjkyuu

Den opfattelse af reglerne er dog ikke nået til Venstres formand på Rådhuset, Flemming Steen Munch, der netop har holdt sin 70 års fødselsdsag på Københavns Rådhus den 28. august i år.

»Mad, personale, opsætning af borde, hvide duge og alt muligt andet, og det er hulens dyrt. Det har jeg selv betalt. Det eneste jeg ikke har betalt for er lokalet, men det var en åben reception, hvor der var adgang for alle. Jeg har også annonceret det på Facebook,« siger Flemming Steen Munch, der forventer en regning, der lander på ca. 12.000 kroner.

Flemming Steen Munch forklarer, at han slet ikke har været i tvivl om, at han ifølge reglerne selv skulle betale for alt andet end leje af lokalet.

»Jeg har aldrig været i tvivl om, at alt hvad der hedder løsøre omkring sådan et arrangement, det er selvfølgelig mig, der skal betale det og ikke skatteyderne,« siger Flemming  Steen Munch, der forklarer, at reglerne er blevet diskuteret mellem formændene i de politiske grupper i Borgerrepræsentationen.

»Jeg har slet ikke spekuleret på, om jeg selv har skulle betale. Jeg har henholdt mig til reglerne på området, som de er blevet diskutereret i formandskredsen. Problemet er blot, at der ikke eksisterer noget referat fra det,« siger han.

ghjkyuu

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.