Én af de mest farverige skikkelser i 90’ernes danske medier og i det politiske miljø - den 58-årige Karsten Madsen - har spillet et bizart dobbeltspil i årets hidtil største skandalesag.
DR-programmet 21 Søndag afslørede i januar, at DSB havde brugt skatteydernes penge på at betale PR-bureauet Waterfront for at skrive stærkt personlige og nærmest krænkende “psykologiske” profiler af kendte folketings-politikere og - endnu værre - at holde den kritiske journalist Lars Abild beskæftiget med PR-opgaver, så han ikke havde tid til at skrive om statsbanerne.
Dokumentationen for de opsigtsvækkende påstande i DR var en briefing, sendt den 2. november 2011 fra Lars Poulsen til en nu suspenderede underdirektør Peder Nedergaard i DSB, hvoraf det fremgår, at Abild er “ansat for at sikre, at han afstår fra at presse DSB i medierne.”
Nu afsløres det, at påstanden, om at Waterfront havde hyret Abild for, at han ikke kunne skrive kritisk om DSB, er formuleret af den tidligere chefredaktør på blandt andet Berlingske og kandidat til Europa-Parlamentet for Venstre, Karsten Madsen - og at der måske blot var tale om varm luft og praleri for at presse DSB.
I en mail til Lars Poulsen, dateret den 5. august 2012, skriver Karsten Madsen, at han har brugt en del tid sammen med Abild, og Abilds syn “på transport generelt, og DSB mere specifikt, er nok mildnet.”
“Her er der vel dækning for, at vi har begrænset hans DSB-kritiske skriblerier? Jeg foreslår nedenstående indledning … selv om det er varm luft” - og så følger den for DSB belastende sætning om, at Abild blev ansat for at sikre, at han ikke “pressede DSB i medierne”.
Karsten Madsen skriver videre, at han selv på Berlingske har haft Abild ansat og “han er virkelig en pestilens.”
“Hvis DSB tror på, at vi har holdt Abild på afstand, så er det jo samfundsgavnligt”, fortsætter Karsten Madsen, og han noterer, at den påstand øger chancen for, at Waterfront kan beholde sin kontrakt:
“Tro mig, alle er glade,” afslutter han.
Se mailen her nedenfor ved at trykke på 'Se stort billede'
Det fremgår også af nyt materiale, at det er Karsten Madsen, der ord for ord leverer de senere så kritiserede personlige og nærmest psykologiske profiler af centrale politikere på transportområdet, herunder den socialdemokratiske Magnus Heunicke, som ifølge Madsens vurdering, ikke har “ministerpotentiale”, idet han “mangler arbejdsevnen og brutaliteten”.
Senere, efter at Karsten Madsen forlader Waterfront i uvenskab med direktøren, indgår han i et dobbeltspil med journalist Lars Abild med det formål at få ramt på Waterfront og DSB.
Karsten Madsen skriver i en mail, der indgår i en advokatundersøgelse, som offentliggøres onsdag, til Abild og fortæller, at han har “fundet dokumentation” og en “rygende pistol” på, at Abild blev ansat i Waterfront, så han ikke skrev om DSB.
“Jeg kan se overskrifter som Søren E. og Co. (DSBs daværende direktør), hvor der bruges ord som underslæb, magtmisbrug, dokumentfalsk, ulovlig betaling, nepotisme, undergravende virksomhed overfor minister. Jeg mener, at det er meget alvorligt - inklusive købet af din tavshed,” skriver Madsen til Abild den 14. august 2012.
Der er her tale om rent skuespil, idet den briefing, Karsten Madsen hævder at have “fundet”, og som han kalder en “rygende pistol”, stort set er forfattet af Madsen selv et år tidligere.
Karsten Madsen ønsker ikke at udtale sig om sagen, men har til de advokater, der undersøger sagen for DSB, forklaret, at han i briefingen kun skrev, hvad Lars Poulsen allerede havde fortalt ham. En anden tidligere ansat i Waterfront siger også til BT, at Poulsen flere gange sagde, at Abild var ansat, så han ikke generede DSB.
“Det vidste alle på Waterfront,” hævder den pågældende.
Lars Poulsen har dog flere gange afvist, at Waterfront på noget tidspunkt indgik en aftale med DSB om at ansætte Lars Abild, og en mail, der indgår i den kommende advokatundersøgelse, støtter på ét punkt Lars Poulsens påstande om, at Lars Abild i hvert fald ikke var hindret i at skrive kritisk om DSB.
I en mail af 19. september 2010 om Abilds lønforhold, skriver Lars Poulsen til Abild:
- Jeg er sikker på, at du kan se, at et niveau på 30.000 kroner er ganske rimeligt i sammenligning med, hvad vi andre får tildelt … fastansatte projektledere har jo heller ikke journalistisk frihed til at angribe kunder, tilrettelægge arbejdstiden individuelt m.v.
DSB er ikke direkte nævnt, men formuleringen “angribe kunder” skulle sigte til, at Abild har frie hænder til fortsat at skrive kritisk om DSB.
Aftale eller ej, så efterlader en række af de mail, der indgår i advokatundersøgelsen, omvendt heller ingen tvivl om, at Waterfront så klare fordele i, at Lars Abild var ansat, så hans syn på DSB kunne mildnes, uanset om det var hensigten med hans ansættelse eller ej, og uanset om det var aftalt med DSB.
Direktør Lars Poulsen anfører i en mail af 2. september 2009 til den daværende DSB-direktør Søren Eriksen, at Abild ikke kunne deltage i et møde, da Poulsen “havde sat Abild i gang med tidskrævende opgaver, og jeg kan i et vist omfang opretholde en dialog med ham om DSB-historier. Er der noget, du gerne vil have jeg spørger ind til, inden vi ses,” spørger Lars Poulsen.
Året efter, den 4. februar 2010, sender Poulsen på ny en mail til Eriksen og underdirektør Peder Nedergaard under overskriften “Små Skridt”, hvori han skriver:
“Abild og jeg er nok ved at få etablere så megen tillid, at vi i hvert fald kan drøfte emner, der har med banen at gøre, fortroligt.”
Advokatfirmaet Bruun & Hjejle fremhæver også i den kommende advokatundersøgelse, at Waterfront i en briefing til DSB, under overskriften “Når modstand vendes til samarbejde”, skriver:
“I perioder kan kritikere af DSB få så meget medvind, at de kan genere brandet og optage betydelige ressourcer. Hvis disse kritikere er pendlere, journalister eller centrale placerede embedsmænd eller politikere, så kan det godt give hovedbrud. Her har vi med succes trukket disse kritikere tættere på, og fået dem engageret i opgaver, så de på en konstruktiv måde får afløb for deres mange kritiske ressourcer.”
Abilds navn står ikke nævnt, men der er på dette tidspunkt næppe tvivl om, at én af fordelene ved at have Lars Abild tilknyttet Waterfront er, at han kan “mildnes”.
Advokaterne beskriver også, at det med Waterfront med mellemmand lykkedes at få arrangeret en middag mellem Lars Abild og daværende DSB-direktør Søren Eriksen - et møde, Waterfront i en mail af 23. april 2010 til Eriksen beskriver sådan: “Som du kan se … er det lykkedes at skabe stemning for et møde med Abild. Du må godt lige briefe Peder (Nedergaard, red.) om den seneste udvikling, for vi aftalte at gøre en fornyet indsats på baggrund af artiklerne i Information i går.”
Den artikel fra Information, der henvises til, er skrevet af Abild, og handler om, at DSB alene har brugt 250 mio. kroner på at byde på togkørsel i udlandet.
Disse mail efterlader det indtryk, at der har været en forståelse mellem DSB og Waterfront om, at Lars Abild gerne måtte “påvirkes” til at se anderledes på DSB, men der nævnes intet klart om en aftale eller en forudsætning om, at Abild skulle holdes væk fra den kritiske journalistik.
To eksperter - lektor Mark Ørsten fra Roskilde Universitet og lektor Sten Bønsing fra Aalborg Universitet - vurderer, at de nye oplysninger om at formuleringerne om Abild måske er udtryk for en slags praleri, er uden betydning for den alvorlige del af sagen, nemlig at DSB angiveligt betalte for at holde Abild beskæftiget.
Det er uklart, hvad advokatfirmaet Bruun & Hjejle, der undersøger sagen, vil konkludere på dette helt centrale punkt - Abild mener, han blev lønnet af DSBs penge, men det har Lars Poulsen afvist.
De dele af advokatundersøgelsen, BT har læst, giver ikke noget klart svar, idet der angiveligt intet findes på skrift om en sådan aftale, men en enkelt formulering i en mail fra Lars Poulsen til den nu suspenderede underdirektør Peder Nedergaard kan - indirekte - forstås således, at Abild var ansat for DSBs penge:
I en mail af 1. maj 2012 skriver Poulsen, at “som jeg skrev til dig i november, så afviklede vi Abild, Jernbanestrategien og den særlige Dansk Folkeparti-strategi, således at der kun er to indsatser tilbage...”
Mailen kan læses som om, at Abild er én af de “opgaver”, Waterfront løser for DSB, men at opgaven - indsatsen - nu “afvikles.”
Det afviser Lars Poulsen. Han ønskede kun at fortælle DSB, at der på grund af nedskæringer ikke mere var råd til at have en kapacitet som Abild.
I en anden mail skriver Lars Poulsen, at vi “har udført fem opgaver på fire jobnumre” - og mistanken er her, at beskæftigelsen af Lars Abild var den “femte” opgave.
Dertil kommer, at DSB på den nu suspenderede underdirektør Peder Nedergaards kontor har fundet et regneark, hvor der med håndskrift ud for ét beløb er skrevet “DF” - hvilket henviser til Waterfronts særlige indsats for at bearbejde Dansk Folkeparti til at se mere positivt på DSB. På et andet ark står der tilsvarende med håndskrift “LA”, men Lars Poulsen har bestridt, at det skulle betyde Lars Abild og således være et bevis for, at Abild var ansat for DSBs penge - med Nedergaards vidende.
Lars Poulsen har forklaret, at “DF” ganske rigtigt står for Dansk Folkeparti, mens “LA” betyder Liberal Alliance.
Advokatundersøgelsen offentliggøres onsdag.
