Fredag er gangene på Christiansborg prydet med festlige julesweatre i anledning af #HappyJulesweaterDag den 15. december.

Politikernes antræk er dog ikke kun for at sprede julestemning. Dagen har nemlig til formål at støtte Red Barnet og deres indsamling op mod jul.

Folkevalgte som Laura Lindahl (LA) og Thomas Jensen (S) deler flittigt billeder af deres julestrik på Facebook og Twitter, og det er de helt prangende trøjer, der er fundet frem fra klædeskabet.

Du kan se billederne sidst i artiklen.

Hvis du selv ligger inde med en fantastisk julesweater, så send et billede til os i vores Facebook-indbakke for at være med i konkurrencen om to billetter til Suburbicon.