Den kommende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) står lige nu midt i den kæmpe udfordring, det er at skulle handle sig frem til et regeringsgrundlag med hjælp fra partier, der politisk spænder næsten mere, end bukserne kan holde til.
Tidligere statsminister Poul Schlüter er om nogen manden, der har bevist, at det rent faktisk kan lade sig gøre. Ikke blot at danne regering på grundlag af forskellige politiske ståsteder, men også bagefter være i stand til at føre en stor del af sin politik igennem i årevis – trods strid modvind en stor del af tiden.
Poul Schlüter, der med ti et halvt år i Statsministeriet kun er overgået af Thorvald Stauning, der bestred landets fineste embede i 13 år, følger stadig nøje med i dansk politik. Og den nu 82-årige Schlüter er ikke i tvivl om, hvad han mener der skal til, hvis Helle Thorning-Schmidt skal gøre sig forhåbning om ikke alene at erobre Statsministeriet, men også ’beholde nøglerne’:
- Først og fremmest kræver det stor vilje at træffe politiske beslutninger. Helle Thorning-Schmidt bliver nødt til at mægle mellem partierne, og der skal store kompromiser til.
Som det ser ud, er hun nødt til at føre en anden politik end den, hun er gået til valg på. For det ser i virkeligheden meget sortere ud, end partierne lige nu vil indrømme, siger Poul Schlüter til B.T.
Han tilføjer:
- Det er klart, det vil være vanskeligt at føre en anden politik end den, hun er valgt på, men hun er nødt til at række ud mod de borgerlige partier, hvis det skal lykkes. Det flertal, hun har, duer ikke. For hvis hun hele tiden skal have Enhedslisten med, bryder det sammen. Så tror jeg ikke, det holder længe, siger han.
Som svar på spørgsmålet om, hvordan Poul Schlüter selv ville gribe opgaven an, hvis han lige nu var i Helle Thorning-Schmidts sted, lyder den tidligere statsministers kendte afvæbnende latter. Og efterfølgende:
- Jeg ville elske det!
Da Schlüter tog over efter Anker Jørgensen i 1982, blev den daværende konservative leder ikke spået ret lang levetid på statsministerposten. Men historien ville det anderledes, idet Schlüter først gik af i 1993 som følge af Tamil-sagen.
Efter hele vejen op gennem firserne at have manøvreret gennem et indimellem broget politisk landskab, hvor ikke mindst fodnote-politikken på forsvarsområdet krævede sin statsminister.
Gav andre æren – og tog selv tævene
Evnen til at kunne mægle mellem partierne – og samtidig hele tiden være parat til selv at tage ’tævene’ og lade andre få æren for de kompromiser, der nødvendigvis må blive indgået – var en stor del af Schlüters opskrift på at bevare magten.
- Jeg tror ikke, hun (Helle Thorning-Schmidt, red.) helt fra begyndelsen vil være meget for at gå imod den politik, hun er gået til valg på. Men det bliver hun nødt til at gøre ret hurtigt. Ellers bliver det meget svært. Næsten uoverkommeligt.
Sagen er jo, at hun er blevet valgt på en politik, der er helt umulig. Der skal meget mere til, mener Poul Schlüter, der som statsminister lykkedes med tre af sine hovedbudskaber: en fast kronekurs, fjernelse af dyrtidsreguleringen og benhårde besparelser.
