Henrik Sass Larsen fortsætter - trods udsigten til et opsigtsvækkende politisk comeback - kampen mod sin chef, Helle Thorning-Schmidt, justitsminister Morten Bødskov (S) og Politiets Efterretningstjeneste for at få renset sit navn.
Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen siger til bt.dk, at Henrik Sass Larsen, trods udnævnelsen til gruppeformand for Socialdemokraterne, ikke har trukket sin klage til ombudsmanden tilbage over regeringens mørklæggelse af PETs oplysninger om ham.
- Sagen fortsætter her. Vi har stillet nogle meget specifikke spørgsmål til Justitsministeriet, og når vi har fået dem, vil det tager os meget kort tid at afgøre sagen, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.Henrik Sass Larsen oplyste selv i september, da Helle Thorning-Schmidt var i færd med at forhandle regeringsgrundlag, at han ikke kunne sikkerhedsgodkendes af Politiets Efterretningstjeneste og dermed udnævnes til minister.
Årsagen var hans for tætte kontakter til et ledende medlem af Bandidos i Køge, Torben Ohlsen Jensen, kendt som Suzuki-Torben, der havde SMS'et meget venskabeligt med Sass Larsen. Sass Larsen var desuden fotograferet smilende sammen med rockeren på en café i Køge, hvor også Socialdemokraternes tidligere lokale formand, Tommy Kamp, var til stede. Kamp er tiltalt for bedrageri i en sag, der begynder ved retten i Roskilde næste uge.
Sass Larsen blev i de hektiske september-dage på møder med chefen for Politiets Efterretningstjeneste, politimester Jakob Scharf, og departementschefen i Justitsministeriet, Anne Kristine Axelsson, forevist to sider med detaljerede oplysninger om, hvorfor han ikke kunne få en blank sikkerhedsgodkendelse.
Disse sider bad Sass Larsen efterfølgende om at få udleveret, hvilket PET - rutinemæssigt - nægtede, ligesom han også blev pålagt tavshed om de oplysninger, han havde modtaget.Pressen har i månedsvis rumlet af spekulationer om, at sagen mod Sass Larsen måtte være stærkere, idet et møde og enkelte samtaler med en rocker ikke blev anset for tilstrækkeligt til, at Sass Larsen som minister ikke kunne få en ubetinget sikkerhedsgodkendelse.
Sass har hævdet, at der ikke var andet "på" ham - og det har derfor været magtpåliggende for ham at få adgang til PETs materiale i håb om at bevise, at han ikke var - mere - skyldig.
Da Justitsministeriet afviste hans anmodning, klagede Sass Larsen til Folketingets Ombudsmand, der omgående gik ind i sagen og stillede en række "meget specifikke spørgsmål" til Justitsministeriet.
Det er kendt, at ombudsmanden, alene ved den måde, spørgsmål stilles på, uformelt kan give en myndighed et fingerpeg om, hvorvidt ombudsmanden finder myndighedernes handlemåde lovlig. I den pågældende sag er det ikke utænkeligt, at PET og Justitsministeriet kan få svært ved at få ombudsmandens ord for, at det er lovligt at nægte Sass adgang til dokumenter og information, som han allerede er præsenteret for - og desuden derpå pålægge Sass tavshed.
Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen vil dog intet sige om, hvorvidt han hælder til at kritisere myndighederne.
- Nu venter vi på Justitsministeriets svar, og så bliver sagen afgjort, siger han.
Helle Thorning-Schmidt (S) blev i efteråret kritiseret for, at hun offentligt skubbede PET foran sig og lod forstå, at det var PET, der tog beslutningen om, at Sass Larsen ikke kunne blive minister.
PET beslutter ikke, hvem der kan blive minister - PET skaffer viden, og i dette tilfælde ville det så være Henrik Sass Larsens chef som minister, nemlig Helle Thorning-Schmidt, der beslutter, om PETs oplysninger er af en sådan karakter, at han ikke kan blive minister.
Ender ombudsmanden med at give Sass Larsen medhold i, at alle PETs oplysninger om ham skal fremlægges, og de oplysninger bekræfter Sass' påstand om, at sagen er relativt svag, kan det være problematisk for Helle Thorning-Schmidt - da det så vil stå soleklart, at han sagtens kunne være blevet minister. da Helle Thorning dannede regering.
