Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen er klar til at forlade poltik, hvis der kommer forringelser i efterløn.

Den socialdemokratiske topfigur Henrik Sass Larsen er klar til at forlade politik, hvis der kommer forringelser i efterløn.

Sass Larsen har tidligere sagt, at forringelser i efterløn vil blive over hans lig. Politiken.dk spørger onsdag den politiske ordfører for Socialdemokraterne om, hvorvidt han vil forlade posten, hvis der kommer forringelser i efterlønnen.

- Ja, for så er vi helt derude, hvor vi er i gang med nogle meget, meget markante og drastiske afviklinger af velfærdssamfundet. Så det vil jeg skyde på, siger Henrik Sass Larsen til politiken.dk.

Sagen er aktuel, da Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt siger, at hun aldrig har givet en garanti om at frede efterlønnen.

Helle Thorning-Schmidt siger også, at forringelser af efterløn kan komme i spil, hvis fagbevægelsen ikke kan finde reformer for de 15 milliarder kroner om året, som er udgangspunktet for, at oppositionens økonomiske plan hænger sammen.

Reformer for 15 milliarder kroner svarer til de 12 minutters ekstra arbejde for hver dansker, som S og SF foreslår.

Men ifølge Henrik Sass Larsen er efterlønnen det absolut sidste, der kan komme på tale.

- Det, som vi konstaterer er, at hvis vi ikke kan lykkes med at finde 15 milliarder på arbejdsmarkedet, vil besparelserne komme på velfærdsydelser. Vi har sagt, at som det sidste i verden ønsker at ændre i efterlønnen, siger Henrik Sass Larsen.

/ritzau/
SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.