Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det var en joke, da Henrik Sass Larsen talte om at beskære støtte til "borgerlige" dagblade.

De danske medie er skæv-vredne i deres politiske overbevisning, men det er ikke meningen, at der målrettet skal skæres i mediestøtten til bestemte medier, der skriver kritisk om venstrefløjen.

Det var en gemen vittighed, slår Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, nu fast.

- Det var jo en joke. Jeg prøvede at sige det humoristisk. Der skal man følge med i tonefaldet, hvis man skal forstå det. Det var en humoristisk bemærkning, som ikke skulle have stået alt for meget alene, siger Henrik Sass Larsen.

Tidligere på dagen kunne man i Dagbladet Information læse, at den socialdemokratiske ordfører ønskede at skære i mediestøtten til aviser, der var for højreorienterede, fordi de skæv-vred debatten og agerede udemokratisk.

Det fik tidligere på dagen De Konservatives medieordfører til at true med at formene Socialdemokraterne adgang til mediestøtteforhandlingerne til foråret, hvis partiet gik ind i forhandlingerne med Sass Larsens oprindelige holdning.

Selvom beskæringen af mediestøtte til bestemte medier var en vittighed, fastholder Sass Larsen dog sin oprindelige kritik af de danske medier.

- Jeg synes, at man har et kæmpestort problem med, at der i stor grad er sket en højredrejning af de folk, som kommer til orde, og som er herskende i forhold til en opinion i medierne i Danmark, siger Henrik Sass Larsen.

Efter at Sass Larsens udtalelser spredtes i de danske medier torsdag, skabte det furore over hele det politiske spektrum. Blokfællerne hos Enhedslisten og SF har taget afstand fra den humoristiske bemærkning.

/ritzau/

Andre læser også