Tidligere videnskabsminister Helge Sander (V) truede og lagde massivt pres på Københavns Universitet for at stoppe suspendering af hans personlige veninde Milena Penkowa.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det fremgår af en række notater om sagen, som B.T. har fået aktindsigt i.

Af akterne fremgår det, at Helge Sander to gange telefonisk kontaktede Penkowas chef, dekan Ulla Wever, og én gang ringede direkte til rektor Ralf Hemmingsen for at gøre det klart, at han fandt suspensionen af Penkowa urimelig og uholdbar - da ingen af de to universitetsfolk havde i sinde at ændre suspensionen, truede Helge Sander med at tage sagen op med videnskabsministeren og justitsministeren.

Forskerpriser


Milena Penkowa blev suspenderet i april 2010 i forbindelse med en straffesag, hvis detaljer af juridiske grunde ikke må røbes. Hun er senere også blev beskyldt for fup med sin forskning og for dokumentfalsk.

Af et telefonnotat, udarbejdet af Ulla Wewer, dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Faktuelt på Københavns Universitet, fremgår det, at Helge Sander den 17. juni 2010 - efter han var stoppet som minister - ringede til Wewer og sagde, at han synes “det var mystisk” at Penkowa var suspenderet, at han “ikke forstod”, det var sket, og det ville gøre det sværere for Penkowa at forske, og at det kunne “blive svært for hende at komme tilbage.” Af notatet fremgår også, at Helge Sander direkte truede med at rejse sagen overfor topministre i regeringen: “HS (Helge Sander) sagde, at han synes det var en mystisk sag, og at han ville tale med ministeren (videnskabsministeren) og justitsministeren om den.” Eksemplet er ikke enestående. Det fremgår af andre akter i sagen, at Helge Sander også i forsommeren i 2010 - det skete en søndag eftermiddag - ringede direkte til rektor Ralf Hemmingsen og lagde pres på ham og truede med at få justitsministeren ind i sagen. Af Ralf Hemmingsens notat om sagen fremgår det, at Helge Sander gav udtryk for, at "han var forundret over, at Penkowa var suspenderet, og at sagen slet ikke kunne holde til det." Igen i oktober 2010 henvendte Sander sig igen til Ulla Wewer og sagde, at universitetet “opførte sig helt forfærdeligt og slog på én, der lå ned.” - Jeg var ganske overrasket og forundret over, at Helge Sander en weekend ringer til mig personligt om en personsag. I telefonen nævner han blandt andet han vil kontakte justitsministeren om sagen, siger Ralf Hemmingsen i dag til B.T.  - Det som faktisk irriterer mig og forundrer mig mest er, at han efterfølgende hele to gange siden kontakter en af mine nøglemedarbejdere om suspenderingen. Det finder jeg endog meget mærkeligt, siger Ralf Hemmingsen til B.T. I en mail til B.T. bekræfter Helge Sander, at han har talt med universitetet om suspenderingen af sin veninde, der flere gange har overnattet hos ham og hans kone i Herning. - Jeg har ikke lagt massivt pres på hverken rektor eller dekan. Jeg har i forbindelse med samtaler om andre forhold, bl.a. det nye Novo Nordisk-center, som Folketingets videnskabsudvalg skulle besøge, spurgt til suspenderingen af Milena Penkowa, skriver Helge Sander til B.T. Opfattelsen deles bestemt ikke af universitetet. En minister eller folketingspolitiker må ikke blande sig i, hvem der er menige ansatte i selvstændige institutioner. Helge Sander var selv med til at indføre den nuværende universitetslov, der skabte selvstændige bestyrelser i de danske universiteter. Bestyrelserne blev indført for at politikerne ikke skulle blande sig i beslutningerne. Socialdemokraten Frank Jensen måtte i 1997 undskylde, at han som justitsminister ringede til en sagsbehandler i Frederiksborg statsamt, der behandlede hans egen brors samværssag. Da B.T. spørger Milena Penkowa om hun har bedt Helge Sander lægge pres på universitetet, svarer hun: - Jeg har ingen kommentarer, skriver hun i en SMS.