Tidligere videnskabsminister Helge Sander gjorde alvor af trussel mod Københavns Universitet - gik til justitsminister og bad om hjælp.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Tidligere videnskabsminister Helge Sander var i sommeren 2010 så optaget af at hjælpe den suspenderede forsker Milena Penkowa, at han personligt henvendte sig til justitsminister Lars Barfoed (K) og bad om få ministeren til at gribe ind i sagen.



Penkowa var i april 2010 blevet suspenderet fra sit professorat på Københavns Universitet i forbindelse med en straffesag og havde i den forbindelse klaget til justitsministeriet. Men sagsbehandlingen gik åbenbart så langsomt, at Helge Sander personligt ønskede at få Lars Barfoed til at gribe ind.

- Justitsministeriet kan oplyse, at Helge Sander i sommeren 2010 kontaktede justitsministeren vedrørende en henvendelse fra Milena Penkowa til ministeriet. Helge Sanders henvendelse gik ud på at understrege vigtigheden af et hurtigt svar fra ministeriet på Milena Penkowas henvendelse, oplyser rådgiver Troels Krog fra Justitsministeriet.

Se billederne: Her møder fupforskeren Mary

B.T. afslørede i går, at Helge Sander tre gange i 2010 - en gang til rektor på Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, og to gange til Penkowas nærmeste chef, dekan Ulla Wewer - ringede og sagde, at han "ikke forstod" at Milena Penkowa var suspenderet, at "sagen ikke kunne holde til det", ligesom Helge Sander skældte ud og sagde, at universitetet, ved at suspendere forskeren, "slog på én der lå ned". To gange truede Helge Sander også med at gå videre med sagen til videnskabsministeren og justitsministeren - en trussel, han altså gjorde alvor af.



Til trods for, at Helge Sander ikke mere, da han henvendte sig til universitetet og justitsminister Lars Barfoed (K), var minister, siger professor i forvaltningsret ved Copenhagen Business School, Claus Haagen Jensen:

- Sådan en henvendelse rummer et element af misbrug. Det er jo sagen uvedkommende, at han begynder at blande sig i en intern personalesag på universitetet. Det er en grim sag, hvor han burde have set i øjnene, at sådan en henvendelse fra en tidligere videnskabsminister næsten ikke kan forstås på anden måde, end at han forsøger at gøre sin indflydelse gældende. Og han skal da slet ikke kontakte ministre om en af sine bekendtes sag, siger professor Claus Haagen Jensen.