'Wow. Frifindelse i voldtægtssagen hos KBH-borgmesterens lejlighed ved Østre Landsret. Så skal vi have samtykkelov hurtigst muligt! Ser frem til at læse præmisserne.'

Sådan skrev De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, da det torsdag stod klart, at den mand, som stod anklaget for voldtægt i den københavnske teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsens (EL) seng, blev frikendt.

Netop denne frikendelse har betydet voldsom debat på sociale medier - ikke mindst på anledning af Kristian Hegaards tweet.

Den radikale profil så sig derfor sidenhen nødsaget til at slette sit tweet.

Senere svarede han Socialdemokratiets Rasmus Stokkelund om årsagen:

'Mit første tweet skal forstås således, at dette aktualiserer debat om samtykkelov.'

Og i nok et tweet måtte han forsvare sig yderligere:

'Har ingen holdning til, om personen er skyldig eller ej. Men mener, det aktualiserer debat om samtykkelov, fordi voldtægt særligt foregår i tvivlsomme episoder hos nogen, man kender,' skrev Hegaard.

Radikales Kristian Hegaard ønsker sig en snarlig lovgivning, der inkluderer samtykke, når det gælder voldtægt.
Radikales Kristian Hegaard ønsker sig en snarlig lovgivning, der inkluderer samtykke, når det gælder voldtægt. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

De mange svar til det sidenhen slettede tweet fra Kristian Hegaard er et glimrende eksempel på den opmærksomhed, dommen i Østre Landsret fik på sociale medier.

Flere personer var direkte fortørnede over, at manden, som blev kendt skyldig ved byretten sidste år, nu blev frikendt.

Andre brugte frikendelsen til at kalde på en fremskyndelse af den samtykkelovsbetænkning, som forventes fremlagt i den kommende uge af Straffelovrådet og senere vedtaget ved lov af regeringen og dets støttepartier.

Dem er Kristian Hegaard en del af. Og han betonede igen og igen på sociale medier, at hans tweet var tænkt som et ønske om en snarlig ændring af lovgivningen.

B.T. har ønsket at få en kommentar fra Kristian Hegaard. Han henviser i stedet til et interview, han har givet med Berlingske fredag.

Han fortæller, at han slettede sit tweet, da flere misforstod hans udmelding.

Og på spørgsmålet om, hvorvidt han mener, den nu frikendte mand i sagen var skyldig, svarer han:

»Det har jeg ikke nogen kommentarer til, for jeg har generelt ikke nogen bemærkninger til straffesager, der bliver afgjort hos domstolene. Så tweetet har jeg ikke noget at sige til.«

Samtykke, som en del af lovgivningen, når det handler om voldtægt, har længe været et politisk ønske blandt en stribe partier i Folketinget.

Og den socialdemokratiske regering gjorde det i sit dannelsespapir fra sidste år klart, at man direkte ønsker, at samtykke - eller frivillighed, som det ofte udtrykkes - bliver del af den danske lovgivning.

I papiret hed det:

'En ny regering ønsker et samfund, hvor mænd og kvinder har reelt lige muligheder. En ny regering vil blandt andet på baggrund af Straffelovrådets anbefalinger, hvad angår muligheden for at gennemføre en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, tage initiativ til lovgivning.'

B.T. har spurgt en af landets førende eksperter og medlem af Straffelovrådet Trine Baumbach, hvad det præcis er, der skal ske med lovgivningen.

Da Straffelovrådets arbejde fortsat pågår, ønsker hun blot at sige følgende:

»Den bestemmelse, vi har i dag, siger, at der skal have været vold eller trusler om vold, eller også skal offeret have været i en tilstand, hvor hun ikke kunne modsætte sig, for at gerningsmanden kan findes skyldig.«

»Den bedømmelse vil vi flytte os bort fra, så krav om vold, trusler om vold, eller at offeret ikke kunne modsætte sig, ikke længere er centralt.«