- Julen er i høj grad en del af værdipolitikken. Det så vi både i forargelsen over det manglende juletræ i Kokkedal, og i vreden over at brandmænd skulle beskattes for at tænde juletræ på byens pladser. Det handler om, at alle julens traditioner og symboler er med til at binde os sammen som nation, forklarer Pia Kjærsgaard.
Hun har i år redigeret bogen ’Jul på Borgen II’, hvor 15 forskellige folketingspolitikere bidrager med hver sin fortælling. Politikere fra alle partier, undtagen Enhedslisten. De nåede det ikke inden deadline.
Bertel Haarder (V) fortæller om, hvordan han holdt jul sammen med sine forældre, fem søskende og en køkkenpige på højskolen, når eleverne var taget hjem på juleferie. Et år holdt to islandske elever, der havde for langt hjem, jul sammen med Bertel Haarders familie.
- Da de begyndte at græde af hjemve juleaften, satte jeg kageskålen på grammofonpladen og tændte for apparatet. Det var en 78’er-plade (der løber hurtigt), så der måtte fejes og støvsuges bagefter. Det livede dem lidt op, fortæller Bertel Haarder.
’Julen er en vi-fest’
Kulturminister Marianne Jelved (Rad) beskriver julen som fest, farver og glæde:- Julen er en vi-fest. Om vi er mange eller helt alene, så er vi fælles med mange andre om julen. Vi kan ikke komme fri af det fællesskab. Julen er i virkeligheden en stor fælles fødselsdag.
Ja, det er måske lige netop det, den er. Vi kan lade, som om den ikke er der, og den vil alligevel være der. Den er ikke til at komme udenom.
Vi kan rejse væk fra den - helt om på den anden side af Jorden, og julen vil alligevel følge os, for vi ved, at den er der. Det er den stemning, der følger med julen, siger Marianne Jelved.
For Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), har julen ikke altid været forbundet med fest og glæde. I 1959 kunne hans forældre fejre sølvbryllup to dage før juleaften, men aftenen forinden blev hans far ramt af blodpropper i hjertet.
- Min far insisterede på, at middagen blev afholdt, selv om han lå i rummet ved siden af og kun med stort besvær kunne rejse sig og gå hen i døren og vinke til selskabet. Næste morgen - den 23. december - kom nye blodpropper.
Far blev kørt i ambulance til Sankt Lukas Stiftelsen og afgik ved døden derude ved middagstid. Det blev en juleaften med tårer hos min mor og mig.
Men vi holdt fast i ritualerne. Vi rejste juletræet alligevel, fortæller Mogens Lykketoft.
Pia Kjærsgaard selv fortæller om, hvordan den traditionsrige jul hos mormor blev delt, da hendes forældre blev skilt, da hun var 13-14 år. Senere blev hun gift, og da hendes egne børn blev større, begyndte de at holde jul hos sig selv. Det har de gjort siden.
- Julen er noget særligt. Jeg nyder, når jeg kan lægge min afdøde svigermors juledug på bordet. Når jeg dækker bord med de juleskeer, jeg har fået af min gudmor. Og når jeg finder juletræstæppet fra min faster frem. Det giver tid til eftertanke, og vi mindes dem, der ikke er her mere. Det er dejligt. Julen skal give fred i sindet, siger Pia Kjærsgaard.
Hun fortæller, at Dansk Folkeparti også har haft en mangeårig tradition for julearrangementer i vælgerforeningerne i december måned.
Trængte til en afløser
- Det er hyggeligt at være sammen, bakke op om traditionerne og høre gode historier. Jeg har i mange år læst op af den første ’Jul på Borgen’, som daværende sundhedsminister Ester Larsen stod for. Men nu trængte vi til en afløser med nuværende politikere, siger Pia Kjærsgaard.Julen fejres forskelligt over hele verden, men bogen indeholder ikke bidrag fra politikere med anden etnisk baggrund?
- Nej, hvem skulle jeg spørge? Det handler jo om den kristne jul, siger en forundret Pia Kjærsgaard.
Men der er faktisk fire politikere i Folketinget med anden etnisk baggrund, som Pia Kjærsgaard kunne have spurgt. Blandt andet kirkeminister Manu Sareen.
Fatma Øktem: ’Jeg er julefreak’
Fatma Øktem (V) er født i Aarhus af tyrkiske forældre. Hun kalder sig selv ’julefreak’, for selvom hun er muslim, holder hun meget af de danske juletraditioner. Æbleskiver og gløgg minder hende om klippe-klistredagene i skoletiden i Aarhus.
- Jeg har altid godt kunnet lide julepynt og den julestemning, der er over hele landet. Jeg er muslim, så jeg knytter ikke julen op på det kristne budskab. Jeg forbinder det med traditioner, hygge og hjertets og børnenes fest.
Fatma Øktems mand har fødselsdag 25. december, og den 24. december kommer hele hans familie til andesteg.
- Jeg har lavet julepynt og tænder masser af lys her i den mørke tid. Sådan har jeg haft det, siden jeg var barn. Dengang var jeg eneste muslim i klassen, men jeg deltog i alle arrangementerne og tog juledekorationer med hjem. Dengang besluttede jeg, at juletraditionerne skulle være en del af mit voksne liv.
Manu Sareen: ’Jeg holder af hyggen’
Kirkeminister Manu Sareen (R) har indisk baggrund, men holder traditionel dansk jul med sin familie.
- Julen var en ny og lidt underlig tradition for mig, da jeg mødte min kone, for det er ikke noget, jeg er vokset op med. Men jeg holder meget af hyggen, maden og alle lysene. For mig er juleaften mest for børnenes skyld. Det eneste, jeg holder fast på, er at vi skal se Disney-show i fjernsynet. Det har vi gjort, siden jeg var barn.
Manu Sareen håber på en stressfri julemorgen, hvor der er styr på det hele. Han har ansvaret for flæskesteg, rødkål og de brune kartofler, mens svigermor medbringer risalamande.
- Når flæskestegen er kommet i ovnen, skal vi ned og høre min gode ven Jesper prædike i Skt. Markus Kirke på Frederiksberg. Og når vi kommer hjem og har spist, vil min kone danse om juletræet. Det hader jeg, men jeg bliver som regel hentet. Og så står resten af aftenen på gaveuddeling, slå mave og opvask.
Özlem Cekic: ’Masser af juletraditioner’
Özlem Cekic (SF) har tyrkisk-kurdisk baggrund og er muslim:
- Jeg har masser af juletraditioner, selvom jeg ikke er kristen. For mig handler julen om hyggen med familien og det at gøre noget for andre.
Børnene har en julesok i december måned, og vi pynter med kravlenisser, julelys og små nisser rundt omkring. Vi spiser masser af æbleskiver og risengrød. Vi køber også juletræ, som børnene får lov at pynte, og så skal jeg lave en dejlig julemiddag. Jeg vil gerne have and, men min mand taler om kalkun.
Jeg laver også altid noget frivilligt arbejde den 24. Nogle år har jeg lavet mad i et folkekøkken, andre år har jeg sat mig ud med en kande te og talt med hjemløse. Vi skal huske, at julen også er et tidspunkt, hvor mange har det svært, og for mig handler julen også om at åbne op og gøre noget for andre. Tænk, hvis vi alle også købte en lille gave til manden på bænken.
Nadeem Farooq: ’Børnene får da gaver’
Nadeem Farooq (R) er født i Glostrup af pakistanske forældre.
- Jeg er ikke flasket op med juletraditioner. Men nu har jeg selv to piger på tre og syv år og i takt med, at de har gået i institution og i skole, så er vi begyndt at gøre mere ud af det. Vi har købt gaver til dem, og også et lille juletræ som børnene pynter op. Børnene synes jo, at det er sjovt og skægt. Hele december måned bygger de en spænding op sammen med kammeraterne, og derfor får de også gaver juleaften.
Vi holder juleaften sammen med familien og 25. december sammen med vennerne. Julen er en anledning til at være sammen og hygge sig. Vi håber lige så meget på hvid jul som alle andre. Selve ånden i julen er at være i ’hyggemode’ med familien. Og det med sneen er vigtigt. Lige siden jeg lærte at læse i skolen og læste om jul på landet, hvor der var sne og meget spartansk, har sneen haft en særlig betydning for julehyggen. Selvom det nok er lidt mere besværligt.
