Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Allerede abonnement?
Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Otte af de ni partier, der stillede op, opnåede repræsentation i Folketinget. Kun Kristendemokraterne kom ikke ind.
Landsresultatet af folketingsvalget 2007 fordelt på mandater: S (45), R (9), K (18), SF (23), KD (0), DF (25), V (46), NA (5) og EL (4).Dermed fik blokken bestående af Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti i alt 89 mandater. Det er fem mandater færre end ved valget i 2005, men alligevel nok til at fortsætte med støtte fra Ny Alliance, der opnåede fem mandater.
Det betyder, at regeringen med støttepartier kan samle i alt 94 mandater.
Venstre er fortsat Folketingets største parti - dog nu kun med 46 mandater mod hidtil 52 - mens De Konservative bevarede sine 18 mandater - og Dansk Folkeparti gik fra 24 til 25 mandater.
Heroverfor står oppositionen med i alt 81 mandater. Socialdemokraterne tabte to og har nu 45 pladser i Folketinget, De Radikale blev næsten halveret fra 17 til 9, hvorimod SF med 23 mandater fik sit bedste valgresultat siden 1988 - en fremgang på 12 i forhold til 2005-valget. Enhedslisten holdt sig akkurat over spærregrænsen og fik 4 mandater.
Derimod lykkedes det ikke for Kristendemokraterne at komme ind.
/ritzau/